AOC – en Copenhagen Cooking-oplevelse med gode takter

AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

 Tilbage i slutningen af august besøgte fruen og jeg Restaurant AOC i de smukke kælderlokaler under Moltkes Palæ i København. Det skete som en del af Copenhagen Cooking, hvor vi nogle af de heldige, der fik mulighed for at prøve kræfter med seks retter plus det løse i dette Michelin-tempel for kun 425 kr. person. Der blev der en rigtig god aften ud af med nogle virkelige perler i blandt retterne.

Her får du billederne og et par kommentarer, uden at vi dog kaster os ud i den decideret detaljeret anmeldelse af stedet. Blandt andet fordi det er ret svært at vurdere, hvor meget af den ‘fulde oplevelse’ vi fik sådan en aften, hvor prisen var halveret i forhold til normale aftener.

Jeg har tidligere besøgt AOC for at spise to retter østers under en østerssafari, og glædede mig derfor til at prøve kræfter med flere af deres retter – og selvom de siden dengang har fået ny køkkenchef i Søren Selin.

Snacks på AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

Først lidt snacks. Vagtelæg med svampestøv og beef jerky sticks. Her husker jeg især sticksene med beef jerky som ret sjove. Det var fine snacks, men ikke noget, der rev mig rundt, som det gjorde i sin tid, da jeg besøgte Noma.

Brød hos AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

Brødet var fremragende og blev serveret hyggeligt oven på lidt hø. Så vidt jeg husker var det lavet på ølandshvede og blev serveret med en smør rørt op med kærnemælk. Er dog ikke helt sikker – det er allerede et par måneder siden.

Rå makrel med gulerødder på AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

Første forret var elegant og smuk og smagte dejligt, selvom vi bestemt ikke var ude i de store smagseksplosioner. Rå (eller næsten rå) makrel med gulerødder, græskar, dild og løgrom. En meget fersk og feminin servering, der leder tankerne hen mod Kofoeds køkken på Geranium.

En dejlig ret, men desværre ikke noget, der gjorde at varigt indtryk

Havkat i enebærbusk på AOC - Mikkel Bækgaards MadblogHavkat i enebærbusk på AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

Det her var til gengæld en af aftenens højdepunkter, selvom det næsten var en snack mere end en regulær ret. Havkat bagt i store mængder enebærgrene, som man skulle klippe op for at komme ind til fiskestykket indeni. Fisken var blevet let dampet, havde masser af tekstur og smagte helt vidunderligt af enebær. Det virkelig klasse og duftene, der væltede ud af pakken var intense.

 Svinekøber med majs på AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

Og lige bagefter kom det andet af aftenens højdepunkter: Svinekæber med en ufattelig velsmagende lille risotto på byg med majs, kantareller, nødder og lidt brunet smør. Og serveret med små friterede hår fra majsen. Det var satme godt, for nu at sige det pænt. Ikke stor innovation, bare velsmag.

Andebryst på AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

Aftenens ‘hovedret’ var desværre lidt kedelig. Bestemt velsmagende, men bare ikke rigtigt noget, der overraskede eller løftede sig. Velstegt andebryst med vilde løg, røde bær og kirsebærbrændevin. Jeg ved ike helt, hvad sådan en halvkedelig omgang lavede på et gourmettempel som AOC.

Oste hos AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

To gode okste, der begge havde interessante takter. Granbarkosten havde fået lidt ild og var let karamelliseret og havde en intens smag, som varmen havde hjulpet på vej. Og den friske gedeost i skålen var bare skøn og dejlig frisk – ligesom den skulle være.

 Dessert hos AOC - Mikkel Bækgaards Madblog

Desserten var meget nynordisk i sin friskhed. Det var sommeræbler sammen med hævesyre og bladselleri. Det føltes nærmest som en slankedessert i sin friskhed og lethed. Det var super lækkert og sommerligt, men jeg var ikke blevet ked af det, hvis der også lige var en lidt mere  tungt ret til at slutte det hele af med 🙂

Og så en form for konklussion

Vi havde en rigtig fin aften der tilbage i august. Og for 425 kroner kuverten for maden var det jo et rigtigt godt køb. Dertil kom en vinmenu til mig (også 425), lidt champagne og kaffe, så alt i alt kom vi af med omkrring 1700 (min søde gravide frue fik en virkelig god saftmenu, der faktisk var mere interessant end vinmenuen). Vinene var gode, men ikke noget, jeg husker.

Men selvom vi havde en god aften sad jeg alligevel tilbage med en lidt tom følelse. Hvor meget af den ‘rigtige’ AOC-oplevelse havde vi haft? Til 1700 for to var det en god aften med en ok pris (selvom jeg faktisk synes det lå en i den dyre ende i forhold til, hvad man ellers kan få af madoplevelser i byen for de samme penge), men hvor meget mere kan man forvente for fuld pris? Det vil jeg gerne vide.

Jeg vender gerne tilbage til AOC, men så skal jeg være sikker på, at jeg for den fulde pris for et par tusind kuverten med det hele, får en mere helstøbt og forførende oplevelse.

Som Copenhagen Cooking-arrangement var jeg dog fint tilfreds og vil gerne anbefale det.

Dog må jeg indrømme, at jeg denne aften ikke blev fuldstændig overbevist om, at jeg har lyst til at betale fuld pris for en sådan middag,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kategorier
Menu