Menuer

Ideer til nytårsmenuen

Nytår 2015 - Mikkel Bækgaards Madblog-19.jpg

Få gode ideer til, hvad du kan smide på bordet nytårsaften. Både til enkelte retter og hele menuer.

Julen er ovre, og nu hvor andestegen er fordøjet  det er tid til at se fremad mod den næste store madbegivenhed: Nytårsaften, aftenen hvor det tunge fra julen kan blive afløst af lethed, boblende champagne og absolut blær i køkkenet, hvis du er til det.

Min egen nytårsmenu i år bliver fem relativt enkle retter, der bare smager godt – og så en række veganske alternativer til alle retterne, da vi får en veganer blandt gæsterne. Det bliver ret sjovt at forsøge sig med, og noget du vil kunne læse mere om her på bloggen efter nytår. 

Retterne bliver noget med rødbedetatar, svampe og kål, torsk og kål, rødt oksekød med morkelsauce og friteret kartoffelmos. Det bliver meget nordisk bistroagtigt, tror jeg.

Læs resten

Nytårsmenuen 2017

Nytårsmenuen 2017

Så blev endnu en nytårsaften overstået – og for første gang holdt vi den i vores nye helt eget dejlige landlige hus i Nordsjælland. Vi var kun fire voksne, men det holdt mig ikke tilbage for at lave fem retter mad.

I år skulle det egentlig være stille og roligt. Vi har holdt både jul og julefrokost i vores nye hus i Mårum i Nordsjælland – og vi skulle kun være fire voksne plus tre børn til nytårsaften. Så egentlig havde jeg ikke tænkt det helt vilde på madfronten. Men alligevel kunne jeg ikke dy mig, og vi endte med en menu på fem retter – plus en hjemmelavet pizza til børnene, der ikke er så vilde med østers og al den slags.

Ambitionerne og det tekniske niveau – for ikke at tale om eksperimenterne – var nok ikke helt på niveau med tidligere tiders udskejelser, hvor jeg lavet mad i 2-3 dage og derfor gået kold tidligt. I år var velsmagen og det enkle i fokus, selvom der da også blev plads til fx en is med rygeost til en forret.

Men så holdt jeg mig også vågen noget længere … Læs resten

Nytårsmenuen 2015

Nytår 2015 - Mikkel Bækgaards Madblog-16.jpg

Nytårsaften 2015 bød på præstegårdshygge, børnemad og tre retters wanabe-gourmet fra min hånd. Især vil jeg huske en genfortolkning af min klassiske pæresuppe og en vaskeægte foie gras-skade på min hånd.

Denne nytårsaften skulle vi prøve noget nyt. Vi tog til Jylland for at fejre nytåret i en ægte præstegård ude på landet med vores dejlige venner Andreas og Marie Louise og to af deres venner. Og det hele var egentlig tænkt som et low key-arrangement med fokus på de mange små børn, vi tre familier havde slæbt med.

Det fik jeg heldigvis – i hvert fald på madfronten – lavet om på, for da jeg foreslog at stå for madlavning blev 80’er-klassikeren raclette skiftet ud med tre noget mere ambitiøse retter fra min hånd samt lækre snacks og chokolade-kager fra de andres. Og det var dælme hyggeligt, var det. Læs resten

Nytårsmenuen 2014

Nytårsmenuen 2014 - Mikkel Bækgaards Madblog-11.jpg

 Så er endnu et år rindet ud, et nyt er gået i gang og endnu en nytårsmenu lavet og fortæret til glæde for både mig selv og mine gæster.

I år var ambitionen at holde en lille og enkel nytårsaften. Vi skulle vare være fire voksne og tre børn, og op til nytår havde jeg ikke ret meget tid til madlavning. Familiebesøg i Jylland og julefrokoster lagde nemlig beslag på de fleste af de dage, hvor jeg plejer at lave min nytårsmenu. Alligevel endte jeg med at lave fire retter mad, hvor alle retter havde en del forskellige komponenter. Heldigvis sørgede god planlægning og indkøb på nettet for, at jeg faktisk fik lavet det hele uden alt for meget stress og kaos, selvom jeg stort set kun havde aftenen d. 30. og dagen d. 31. til min rådighed. Læs resten

Nytårsmenuen 2013

Velkomstdrinks til nytårsmenuen 2013

Så er 2014 skudt i gang på fin vis – blandt andet med, at jeg har opgraderet mit lille firma, så jeg nu skal arbejde med det halvtids. Men inden året gik i gang, og hverdagens alvor atter engang indfandt sig, var det  jo tid til årets nytårsaften. Og for mig betyder nytårsaften – ud over gode venner, raketter og spas – også god mad og god vin.

I år var første gang i mange år, vi ikke holdt nytåret hjemme, men derimod hos et vennepar. Det betød, at vi ikke skulle stresse over oprydning og al den slags. Og da jeg stadig stod for det meste af maden, kunne jeg fokusere på menuen, som bestod af fire retter fra min hånd samt en dessert, som vores værtinde Christina stod bag.

Alt i alt blev det en god menu, som jeg er ganske stolt af – især fordi den indeholdt nye ting, som ikke har arbejdet med før, og at jeg samtidig fik prøvet kræfter med nyt køkkengrej i form af blandt andet et sous vide-apparat og en trykkoger. Skønt.

Læs resten

Gourmetaften i familiens skød

IMG_1314.jpg

Sidste lørdag holdt min familie gourmetaften. Det gør vi af og til, og konceptet er, at vi mødes mine forældre, min bror og mig – og selvfølgelig vores respektive fruer og børn – og så laver vi dejlig mad til hinanden. Rammerne er, at hvert par kommer med to retter med tilhørende vin – nogen gange med et samlende tema, andre gange ikke – og på aftenen planlægger vi så rækkefølgen.

Sådanne aftener er vildt hyggelige. Man får god mad uden at blive ruineret, og der er ikke en enkelt person, der skal stå med hele byrden i madlavningen. Derfor er dette et koncept, jeg virkelig vil anbefale andre – og det behøver jo ikke at være familien, man samles med; det kan jo også være gode venner eller kolleger. Læs resten

Nytårsmenuen 2012

Mikkel Bækgaard med en skøn cocktail nytåraften 2012

Så er det atter blevet et nyt år. Det blev traditionen tro fejret med dejlig mad og vin – for hos mig er en god nytårsaften ikke kun en mulighed for at feste og drikke og sige farvel til det gamle år. Det er også en mulighed for at lave virkelig god mad.

Årets nytårsaften holdt jeg sammen med to vennepar og vores små børn. Mine ambitioner med maden var ikke så høje, som de nogen gange har været, da børn, travlhed og almindeligt overskud ikke var så højt i år – men det blev dog til fire retter virkelig god mad, hvor jeg stod for tre af retterne. Læs resten

Asiatisk gæstefrokost med ruller, curry og eksotisk bananasplit

IMG_6595.JPG

I går havde vi mine dejlige venner Andreas og Marie-Louise til en sen eftermiddags-frokost. De to elsker eksotiske retter, og derfor kastede jeg mig ud i en række små asiatiske retter, der alle var lette at lave, men som samlet var både festligt, eksotisk og med finesse, der passede godt til gæster. Det endte med primært at være en blanding af thai og vietnamesiske retter, hvor desserten var mit eget miskmask af asiatisk inspiration – og hvor sidstnævnte blev en smule rodet. Læs resten

Nytårsmenuen 2011

IMG_6536.JPG

Så er nytåret overstået, raketterne fyret af og tømmermændene sovet ud. Og for os madnørder har det været tid for et af årets højdepunkter: Den store nytårsmenu, hvor man virkelig har muligheden for at folde sig ud i køkkenet, imponere venner og familie, og hvor ambitioner og budget kan få fuld skrue. Læs resten

Sjasket foie gras, en dejlig hummer og høje flammer – alt godt fra Inco

IMG_5689.JPG

I lørdags fik jeg lov til at rulle det store arsenal af lækre og dyre råvarer ud, da jeg lavede middag til mine dejlige venner Andreas og Marie Louise. Her stod middagen blandt andet på foie gras, hummer og pighvar – dejlige råvarer, man ikke sådan lige køber hver dag. Det gjorde jeg – ikke fordi jeg er blevet ekstra rig – men fordi jeg havde fået mig et dejligt gavekort på tusind kroner til madparadiset Inco i Kødbyen.

Inco har nemlig dummet sig gevaldigt ved at bruge et af billederne fra denne blog på deres storskærme i butikken uden min tilladelse, hvilket jo er ganske ulovligt. Og den slags gør man jo ikke uden konsekvenser. Heldigvis for mig opdagede jeg misbruget lidt ved et tilfælde, da jeg nærstuderede en trafikmåling af bloggen – og heldigvis var folkene i Inco enormt søde, da jeg henvendte mig for at få en forklaring. De undskyldte og pillede straks billedet af, og som kompensation lavede de et gavekort til mig. Så nok har de dummet sig, men de har også været servicemindede og søde ved mig – og derfor er dette indlæg ikke kun en kritik af Inco, men samtidig også en tak for god service og et klap på skulderen. Læs resten

Kategorier