Bagværk

Det ultranemme grydebrød – også med kerner og fuldkorn

Grydebrød med kerner og fuldkorn - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Mange bager det trendy æltefri grydebrød, der er nemt at lave, og som smager fortrinligt. Og du kan sagtens bage det med fuldkorn og masser af kerner.

Stort set hver weekend bager jeg brød. Jeg bager næsten altid det såkaldte æltefri grydebrød, hvor konceptet er at bruge meget lidt gær, bare røre dejen sammen og så lade dejen hæve natten over. Så bliver dejen perfekt, og ved at bage brødet i en gryde opnår du en tilstand, der minder om en dampovn. Det får brødet til at hæve mere og giver en saftigere krumme.

Normalt bruger jeg ren ølandshvede eller almindeligt hvedemel til brødet, men det kan også sagtens bages i en grovere variant med fuldkornsmel og kerner. Det kræver bare en anelse mere arbejde, hvis der skal kerner i, for de skal trække i vand, inden de ryger i dejen, der ellers bliver for tør.

Men nemt er det, ligegyldig hvad. Læs resten

Muffins med peanutbutter, bananer og peanuts – mega nemt

Muffins med peanuts , bananer og peanutbutter - Mikkel Bækgaards Madblog-4.jpg

Disse muffins med bananer, peanuts og peanutbutter er dejligt nemme at lave en dag, hvor du skal hygge eller have gæster til kaffe. Og har du noget chokolade at komme i og lidt karamel til smøre oven på har du næsten en omgang Snickers-muffins.

Vi var kagesultne herhjemme her til eftermiddag. Og er man kagesulten, er muffins dejligt nemme at lave.

Jeg fik hjælp i køkkenet af Agnes, der er fire år og en super køkkenhjælper. Egentlig ville vi lave banan-muffins med chokolade, men Agnes gad ikke gå med mig over at købe chokolade og andre småting, så vi gik i stedet på opdagelse i køkkenskabene. Og her opdagede vi, at vi havde peanutbutter og peanuts, og så kom de i kagerne i stedet for chokoladen. Læs resten

De bedste fastelavnsboller med chokoladecreme og karamelglasur

Fastelavnsboller med chokoladecreme og karamelglasur - Mikkel Bækgaards Madblog-5.jpg

Om det er verdens bedste fastelavnsboller, ved jeg ikke. Men suverænt gode er de i hvert fald, fyldt med en creme med rigtig chokolade og dækket af den mest syndige karamelglasur. De er ikke sunde, men de smager hulens godt.

Jeg plejer ikke at være super god til at lave fastelavnsboller – de plejer at blive tørre, og fyldet kommer aldrig til at fylde helt nok. Men den anden dag var det jo fastelavn, og så skulle der bages boller – og da jeg faldt over en opskrift med karamelglasur, blev jeg tændt og lavede min egen udgave af dem. Jeg modificerede dog en del, idet jeg i stedet for blot at putte kakao i cremen faktisk kom rigtig chokolade i (hvilket gør en kæmpe forskel) og brugte min egen improviserede opskrift på selve dejen med kærmemælk og kardemomme.

Og resultatet blev himmelsk. Masser af tungt chokoladefyld, der fik perfekt selskab af karamelsmagen oven på. Dem skal jeg lave år efter år, tror jeg. Læs resten

Lynhurtigt morgenbrød bagt på panden – helt uden hævning

Lynhurtigt morgenbrød bagt på panden - Mikkel Bækgaards Madblog-3.jpg

Står du og mangler morgenbrød, men orker ikke gå til bageren – eller har du ikke sat en dej over at hæve? Fortvivl ej! Dette ultranemme pandebrød fungerer glimrende som morgenbrød og tager kun få minutter at røre sammen og skal herefter bare bages på panden.

Jeg elsker brød – især om morgenen. For det meste bager jeg mig morgenbrød selv, og for det meste laver jeg verdens nemmeste grydebrød (se opskriften på verdens nemmeste grydebrød). Men grydebrødet kræver tid til at hæve, og af og til glemmer jeg at sætte dejen over til at hæve. Og hvad gør man så? Jo, jeg bager dette pandebrød, der ikke skal hæve og bare lige bages sammen, inden det bliver bagt på en pande i lidt olie. Alt i alt tager det vel ikke længere end et kvarters tid at lave. Læs resten

Chokoladelagkage med karamelglasur og brombær

Chokoladelagkage med karamelglasur - Mikkel Bækgaards Madblog-3.jpg

Denne lækre lagkage fyldt med en tung chokoladecreme er en perefekt ledsager til festlige lejligheder. Chokoladen får et syrligt modspil af brombær, og toppen af kagen er dækket med en lækker – og dejligt syndig – karamelglasur.

Min søn er lige blevet to år, og i den anledning havde vi besøg af hele familien. Og til en fødselsdag skal der jo lagkage til, så derfor lavede jeg en intens chokoladelagkage med en tung chokoladecreme, godt med let syrlige brombær og en fræk karamelglasur på toppen.

Lagkagen er en slags videreudvikling af nogle fastelavnsboller, jeg lavede i vinter. De var netop fyldt med chokoladecreme og toppet med selvsamme karamelglasur. Resultatet blev virkelig godt – især hvis du kan lide lagkager af den mere tunge og intense slags, som jeg kan. Men forvent ikke at kunne spise meget mere end ét stykke. Læs resten

Min udgave af verdens bedste grydebrød

Verdens bedste brød - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Verdens nemmeste brød er det såkaldte grydebrød. Det er så utroligt nemt at lave og smager vildt godt. Det kræver bare en dej, der hæver natten over, en god gryde og smæk på varmen i ovnen. Faktisk er det så let, at jeg bager det stort set hver weekend – og det holder sig i øvrigt frisk længe.

Jeg bager brød næsten hver weekend. Og næsten hver gang bager jeg brødet efter den såkaldte grydemetode – også kendt som verdens bedste og nemmeste brød.

Princippet er ret så simpelt. En dej røres sammen – skal ikke engang æltes – sættes til at hæve natten over, og bages så næste morgen i en gryde.

Resultatet er meget velsmagende brød med en god skorpe og en saftig krumme, der holder brødet frisk længe. Læs resten

Bolo do Caco – Lækkert pandebrød fra Madeira

Bolo do Caco - Hvidløgsbrød fra madeire - mikkel bækgaards madblog

Da jeg i sommer var på en dejlig ferie på Madeira, fik vi ofte disse særlige pandebrød, som er virkelig lækre og ret nemme at lave. På stort set alle restauranter på øen får man dem sammen med hvidløgssmør som en god indledning på et måltid.

I gamle dage var Madeira en fattig ø, hvor mel var dyrt, fordi det skulle importeres. Derfor tilsatte man mosede sødekartofler til sin brøddej, så der skulle bruges mindre mel. I dag laver man stadig disse traditionelle brød med sødekartofler, som sikrer en let sødlig smag og en helt særlig konsistens til brødet. Læs resten

Bag brød på din suppe

Bag brød på din suppe - Mikkel Bækgaards Madblog

Den anden dag lavede jeg en rigtig god kartoffel-porre-suppe. Den var der en masse tilbage af, og i stedet for enten at smide den ud eller gemme den i køleskabet, brugte jeg den som base i et hjemmebagt brød. Det kom der nogle dejligt velsmagende og meget saftige baguettes ud af.

Læs resten

Mikkels bagetips til verdens bedste brød

IMG_8888.jpg

Den anden dag havde jeg brød med på arbejde. Det var bagt ud fra de super enkle principper – inspireret af Verdens Bedste Brød – med at brød ikke hehøves at blive æltet, hvis det får lov til at hæve nok. Mine kolleger var meget imponerede og troede at det var meget svært at lave. Jeg forsikrede dem om, at det var det ikke.

Senere på dagen skulle jeg forklare min kollega Trine, hvordan man gør, og det skrev hun bagefter ned i noteform og sendte rundt på kontoret. Det var ret sødt, synes jeg, så her kommer Trines noter til verdens bedste brød a la Mikkel: Læs resten

Æblevafler – en nem og relativ sund morgenmad

Æblevafler

Disse vafler med revne æbler er ultranemme at lave, og de smager virkelig dejligt til morgenmad eller en eftermiddagssnack. At de tilmed er sunde er så en ekstra bonus, der bør give dig en ekstra undskyldning for straks at finde dit vaffeljern frem fra gemmerne og komme i gang.

Læs resten

Kategorier

Menu