Vin

Ost til nytår – så prøv med champagne til

Sæt champagne til osten

Elsker du boblevin og ost? Hvorfor så ikke servere det sammen? Det har jeg skrevet en guide til ovre på Castellos osteblog.

Ost, champagne og andre boblevine går faktisk rigtigt godt sammen.

Især lettere oste har en fest i mødet med mousserende vine, hvor friskheden og boblerne får det bedste frem i ostene. Men også lagrede oste fyldt af f.eks. nøddeagtige nuancer og skimmeloste jubler ved mødet.

Læs mit indlæg om ost og boblevin på Castellos blog

Årets julevinmesse: Velsmagende inspiration til julevinen

Er du i tvivl om, hvilken vin, du skal sætte på bordet til julen? Så er der masser af inspiration at hente på årets julevinmesse på d’Angleterre i København d. 12. november. Her kan du smage på vinen og få en god snak med eksperter og vinelskere – for der er mange muligheder.

Sponseret indlæg

Hvordan er det nu lige, det er med vin til julemaden? Skal det være en ordentlig bulderbasse af en rødvin med høj alkoholprocent og masser af sødme og kraft? Eller skal det være mere afdæmpet og elegant? Og er der noget med, at du faktisk også kan drikke hvidvin til din julemad eller endda champagne til alle retterne?

I julen kommer der ofte god vin på bordet. Nogle tænker sig længe om, inden de køber den helt rigtige flaske. Andre finder den ældste flaske frem fra gemmerne, og andre igen tager den dyreste. Og så er der selvfølgelig dem, der bare tager den første og den bedste flaske i supermarkedet, knapper den op og siger ‘skål og glædelig jul’!

Der er mange måder at gøre det på. Men den bedste måde er at tænke dig om, følge et par gode huskeråd og ellers smage dig frem. For ved at smage dig frem, kan du træffe et godt valg. Læs resten

Ret nemt med sommervine fra Côtes du Rhône

Sommervine fra Côtes du Rhône med grillbøf og jordbærsalsa

Sommermad, grill og vine fra Côtes du Rhône rimer på hinanden. Det vidste du måske ikke, men vine fra Côtes du Rhône er mere end blot de kraftige sager til vinterens simreretter, som området er mest kendt for. Du kan nemlig også sagtens finde en vine herfra, som matcher sommerens grillbøffer og lækre salater.

Indlægget er en annonce

Ah, sommer, grill og lethed på menuen. Elsker du ikke også bare sommeren med alle de friske råvarer og gang i grillen? Det gør jeg i hert fald. Og jeg elsker en god og let sommervin til. Det gør du garanteret også.

Og det behøves ikke at være så svært her om sommeren. Hverken når det kommer til at lave maden eller finde en god, let sommervin, der passer til.

Det oplevede jeg selv for nylig, da en grillbøff med nye kartofler og jordbærsalsa leveret fra Retnemt.dk fik selskab af både en jordbærlæskende Rosé og en let rødvin – begge fra Rhône-området i Sydfrankrig. Læs resten

Drik hvidvin til din ost – ovre hos Castello

Hvidvin og ost - Castello - Photo MIkkel Bækgaard

Hvidvin og ost har det rigtigt godt sammen – langt bedre en rødvin og ost. Det kan du læse om i mit seneste indlæg hos Arlas Castello-blog.

I indlægget får du gode råd til, hvordan du bedst matcher hvidvin med osten.

Læs indlægget om ost og hvidvin hos Castello

Vin til julen – i virkeligheden

Julevin i virkeligheden - Mikkel Bækgaards Madblog-4.jpg

Hvordan passer julevin egentlig til julen? Og kan man drikke hvidvin til julemaden? Det kan du få svar på her, hvor min bror Rasmus har gjort sig lidt tanker om de vine, han havde på bordet sidste år til jul.

Gæsteindlæg af Rasmus Bækgaard

Før sidste jul skrev jeg her på siden en række overvejelser, om hvilken vin man skal drikke til julemaden (se overvejelserne om julevin her).

Men som bekendt er teori og virkelighed to forskellige ting. Og nu synes jeg det er sjovt at kigge tilbage på, hvordan det gik på dagen – især set i lyset af, at jeg besluttede mig til at eksperimentere lidt med drikkevarerne til julemaden, hvilken familien heldigvis var med på. Læs resten

Grand cru på tysk: Charmerende vine med stor elegance

IMG_1108

Mikkels bror Rasmus har været til Riesling Week og smagning af nogle af Tysklands største vin. Det kunne han godt lide.

Gælsteindlæg Af Rasmus Bækgaard

En af de mest bemærkelsesværdige succeser på vinscenen gennem de sidste ti års tid har været de tyske vines genkomst.

Fra i mange år at have været noget, som de fleste mennesker har forbundet med billigt, sødt og næsten udrikkelig vin, har især feinschmeckere og gourmetrestauranter fået øjnene op for de fremragende vine på især riesling, der laves i vores naboland. Læs resten

Anmeldelse: Brødrene Bækgaard går vandret

Mere stemnig på Den Vandrette- Anmeldelse af Den Vandrette vinbar -  Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

For nylig besøgte jeg sammen med min bror Rasmus vinbaren Den Vandrette i Havnegade i København. Her fik vi både naturvin, orangevin og habile små retter, der er gode at dele. Her er priserne gode og stemningen rar, så Den Vandrette er et oplagt sted at besøge – fx før eller efter et besøg i det nærliggende skuespilshus

Indrømmet, jeg havde aldrig hørt om Den Vandrette, før jeg for nylig fik en invitation fra dem til at kigge forbi. Den hyggelige vinbar i et kælderlokale i Havnegade er ellers kendt som et godt sted at drikke naturvin, kunne jeg forstå på min bror, som jeg slæbte med derned for at afprøve stedets mad og vin.

Og Rasmus er det oplagte selskab, når vi skal besøge en vinbar, for hans viden om vin er langt større end min – så kunne han vurdere og mene noget om alle de rare dråber, og jeg kunne mene noget om maden, som vinbaren lige har oprustet på. Og netop oprustningen på madfronten er en af grundene, at de inviterede mig (og en række andre bloggere) forbi. Læs resten

Vinen til julemaden

Vin til julemaden -  Mikkel Bækgaards Madblog

Mikkels bror Rasmus har været til vinmesse, hvor julevinen fik stort fokus. Det har han skrevet et gæsteindlæg om, for netop det at sætte vin til julemaden er en klassisk udfordring.

Af Rasmus Bækgaard

Når julen nærmer sig med hastige skridt er det tid til et af årets store spørgsmål: Hvad skal vi drikke til julemaden? Og selvom det for nogle kan synes ligegyldigt, er det faktisk værd at tage seriøst. Og derfor havde vinfirmaet The Easy Company inviteret til et arrangement om julevin i smukke rammer på hotel d’Angelettere i København.

Og baseret på besøget til denne messe, kommer her gode bud på, hvad du skal drikke til julemaden. Læs resten

Bordeaux – ikke kun for Parker og rige kinesere

foto-1.jpg
Mikkels bror Rasmus har været til Bordeaux-smagning og fundet ud af, at Bordeaux-vine ikke kun er dyre prestigevine. Der findes nemlig også et andet Bordeaux, hvor priserne er rigtig fornuftige, vinen gode og producenterne på trods af kvaliteten faktisk har svært ved at komme af med deres vin.

Gæsteindlæg af Rasmus Bækgaard

”Vinene fra Bourgogne er blevet så dyre, at det er svært at finde noget, vi kvalitetsmæssigt kan stå inde for i den billige ende af sortiment. Derfor er vi begyndt at importere fra Bordeaux”. Nogenlunde sådan lyder budskabet fra vinhandleren Vinrosen i Søborg, der ellers er kendt som en af landets førende Bourgogne-specialister.

Men hvordan hænger det lige sammen? Er det ikke netop noget med, at Bordeaux handler om kendte slotte, med en nærmest aristokratisk ånd, et evindeligt cirkus med vanvittige priser, når vinene kommer til salg, lang tid før de findes i virkeligheden – især hvis en vis hr. Robert Parker har sagt noget positivt om slottet eller årgangen. Og er det ikke noget med at priserne bliver presset op af rige kinesere? Læs resten

Mudrede rieslingflasker og video fra havnen

På Kulturnatten var der masser af Riesling på Københavns havnefront. Her var gratis vin, pop-up vinbar og masser af mennesker, der nød dejlig vin fra Mosel i Tyskland. Men de mange vinflasker var dog ikke helt som forventede. De var fyldt med mudder, med slidte etiketter og havde noget af en historie med sig: Sejlskibet, der skulle have leveret flaskerne for fulde sejl, var desværre gået ned i hårdt vejr i Spodsbjerg Havn få dage forinden.

Vinen blev dog heldigvis fisket op igen og kørt til København i al hast, så der stadig var vin på kajen til det storstilede arrangement, der nu havde fået massiv mediedækning pga. den vilde historie med det sunkne skib og de stakkels sømænd, der havde været i havsnød.

Vinen på skibet havde jeg været med i Mosel og prøvesmage på en tur tilbage i august (den tur kan du læse om her), og da det hele efterfølgende udviklede sig ganske uforudsigeligt, blev jeg hyret af Tysk Vinkontor til at lave en video nede fra havnen. Den kan du se ovenfor. Derudover deltog jeg også i en dejlig middag på Almanak, hvor sommelier Jacob Kocemba sætte vinene sammen med mad.  Læs resten

Kategorier

Menu