Citron- og sennepsglaserede skorzonerrødder

IMG_3433.jpg

Dejlige rødder med lidt timian serveret til en stegt forel.

I sidste uge lavede jeg to gange det samme koncept: Lækre skorzonerrødder glaseret i citron og sennep. Det ene gang sammen med lidt løg og blomkål til røde kalvekoteletter, og den anden gang med lidt timian til stegte foreller. Begge gange var det virkelig et hit, så dette lette tilbehør vil jeg hermed dele her.

Skorzonerrødder er sådan nogle skægge lange jordfyldte nogen, som skal skylles godt og bagefter skrælles. De er hvide og smager en smule som en mellemting mellem asparges og kartofler – og så smager de hamrende godt stegt på en pande, enten naturel eller sammen med f.eks. sennep, citron og lidt honning.

Sådan gør du

Skorzonerrødder – ca. 1 pr. person
Olie til stegning
Citronsaft
1 tsk. Stærk dijonsennep
½ spsk. honning
Salt og peber

IMG_3372.jpg

Steg rødderne i ca. fem minutter, før du tilsætter citron, sennep og honning.

1. Skræl rødderne og skær dem i ca.fire cm. lange stykker.

2. Varm olien op på en pande, og steg rødderne i ca. fem minutter, til de bliver en anelse møre.

3. Tilsæt citronsaft, sennep og honning og lad det lægge sig omkring rødderne.

4. Smag til med salt og peber.

IMG_3374.jpg

Her sammen med lidt rødløg og tyndskåret blomkål.

I det ene variant tilsatte jeg finthakket rødløg og blomkål i tynde skiver et par minutter inden sennep, honning og citron kom på – så løg og blomkål blev let møre, men stadig havde bid.

I den anden variant tilsætte jeg bare friske timianblade til allersidst.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kategorier
Menu