Grillvin – en udfordring af de gængse konventioner

Sommervin af Rasmus Bækgaard - Mikkel Bækgaards Madblog

I anledningen af sommeren har bloggen fået gæstebesøg af min bror Rasmus Bækgaard, der har skrevet et indlæg om grillvin.

Når solen brænder, er der en ting, de fleste kan være fælles om: Grillen. Og de fleste er enige om, at grill kræver alkohol på bordet. Og dermed er det på ingen  måde noget originalt i at skrive et indlæg om sommer- og grillvin.

Denne sommer er ingen undtagelse, når det kommer til avisartikler og blogindlæg om, hvad for noget vin man skal drikke når man spiser grillmad. Men jeg vil godt udfordre, hvad der lader til at være stor enighed om, er det rigtige at drikke til. Langt de fleste når frem til, at man til bøfferne skal drikke kraftige frugtige (og alkoholtunge) vine med masser af fadlagning, og når der skal hvidvin på bordet skal det gerne være oversøisk fadlagret Chardonnay. Vinen skal kunne modstå røgen og den sødlige og stærke marinade som man ofte bruger.

På papiret er jeg i princippet fuldstændig enig i disse betragtninger – problemet er blot, at det ikke lige er den type vin, jeg har lyst til at drikke, når solen bager ned, og det er stegende varmt – og især ikke, hvis man griller til frokost, hvad jeg har gjort et par gange på det seneste. Sidst som led i et fødselsdagsarrangement for familien.

K-Naya på Verdejo fra Rueda (fra Løgismose til ca. 90 kr.) - Mikkel Bækgaards Madblog

På bordet kom først en kold hvidvin – det ville hos mig ofte have være en riesling, men denne gang blev det stedet en spansk K-Naya på Verdejo fra Rueda (fra Løgismose til ca. 90 kr.). Verdejo minder en del om Sauvignon Blanc med sin frugtige og friske stil med godt med melon, hyldeblomst og stikkelsbær. En ganske dejlig og ukompliceret sommervin, der jo nok næppe udfordringer nogen opfattelse af, hvad god terassevin er.

Herefter kom grillet okse-culotte og salater på bordet – og senere nogle chorizo pølser. I stedet for en Cabernet Sauvignon fra Napa Valley eller andet kraftigt, havde jeg i stedet satset på et par afkølede lettere vine. Først Morgon årgang 2012 fra Marcel Lapierre. Hvis man ikke kender nu afdøde Lapierre, så er han kendt som en af pionerende i naturvinsbevægelsen og i rehabiliteringen af Beaujolais rygte som et distrikt med kvalitetsvin. Hans Morgon (149 kr. hos Vinrosen i Søborg) er ikke naturvinsagtig i den forstand, at den vil skræmme nogen væk. Derimod er det en meget let drikkelig vin med en ren rød bærfrugt med en helt perfekt balance. Ikke en vin til dybdegående analyser men derimod en fornøjelse at drikke og rammer det som den amerikanske vinjournalist og naturvins-fanatiker Alice Freiring i sin fremragende bog Naked Wine kalder for vinens sang.

Sommervin af Rasmus Bækgaard - Mikkel Bækgaards Madblog

Dernæst kom noget lidt mere kraftigt på bordet i form af en Frühburgunder fra Sermann-Kreuzbert i Ahr. Frühburgunder minder en del om Pinot Noir (Spätburgunder), og de færreste vil nok gætte, at det ikke var pinot noir, der var i glasset. En vin af rigtig høj klasse og en for genren pænt kraftig og vin med en frugtig og let krydret smag uden at bevæge sig over i det sødladne, som tyske rødvine desværre stadig kan have en tendens til. Min lillebror mente oven i købet, at det kunne smage lidt hen ad Californien uden for meget fadlagning – og det kan han have en pointe i. Til omkring 15 euro i Tyskland er det et rigtigt godt køb og i hvert fald en øjenåbner for både Ahr og druen Frühburgunder.

Til sidst efter maden kom en ligeledes afkølet Pinor noir fra Trimbach i Alsace, som var mere spinkel end frühburgunderen, men som har den lette syrlige frugtsmag som pinot noir kan få i Alsace, når det er godt. (pris ca. 120 kr. hos Sigurd Müller). Som det meste fra Trimbach er også deres pinot noir en forhøjelse at drikke.

Ingen af ovenstående vine faldt igennem til grillmaden og var til gengæld skønne at drikke en varm eftermiddag, hvor de gængse grillvine ville blive alt for tunge i min bog. At konventionerne kan udfordres fik jeg også bevist her til aften, hvor en helt tør Schiefer Riesling fra Van Volxem i Mosel uden problemer kunne matche en skaftkotelet vendt i masser af marinade. En vin der hverken var kraftig eller fadlagret men som til gengæld har en knivskarp syre i god balance med frugtsødmen.

1 kommentar

  1. Jeg må desværre indrømme, at der har indsneget sig en lille fejl. Van Volxem kommer ikke fra Mosel, men derimod fra Saar, som jo er en sideflod til mosel og ikke som tidligere deler områdebetegnelse med Mosel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *