Pasfall i Odense: Vellavet frokost uden dikkedarer

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog-6.jpg

For en måneds tid siden var jeg med fruen på weekendtur til Fyn. Det var vores første tur alene sammen uden børn, siden lille Albert blev født, og rejsemålet var Munkebo Kro. Her havde vi fået en overnatning med tilhørende middag af mine forældre i julegave. Men inden vi tog ud på kroen, skulle vi lige besøge og spise frokost hos Munkebo Kros tidligere gastronomiske overhoved, Thomas Pasfall. Derefter havde vi booket et bord til frokost hos Pasfalls restaurant inde i Odense.

Her fik vi to retter klassisk vellavet, fransk inspireret mad uden de store dikkedarer. Det var velsmag på drengen, god service og ikke de store overraskelser. Det var godt, men ikke noget, der rev min verden i stykker og sendte mig hjem med stor gastronomisk inspiration. Men det skulle vise sig at være langt bedre, end den madoplevelse kroen bød på senere på dagen … (indlæg herfra følger).

Smukt lokale og god tysk spätburgunder

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Restarant Pasfall ligger en gades penge væk fra gågaden i Odense og tæt på Brandts Klædefabrik i et smukt højloftet lokale. Her får man virkelig følelsen af at træde i et klassisk fransk brasserie, tilsat dansk stramhed. Det er sådan et lokale, der rart at opholde sig i og med skønt lys, der gør en madblogger som mig glad, når der skal tages billeder.

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog-8.jpg

Det var Thomas Pasfall selv, der tog i mod os of førte os til bords, mens betjeningen herefter blev overladt til en sympatisk tjener. Han gjorde det fint, men det var lidt irriterende, at vi faktisk skulle bede om et vinkort, før vi fik det. Her kom så en iPad på bordet med alle stedets vine, men da vi kun skulle have et enkelt glas hver (vi var i bil), var den ikke til megen hjælp. Heri var der nemlig ikke angivet vine på glas. Tjeneren anbefalede dog et glas tysk spätburgunder (pinot noir) fra Rheingau (Chat Sauvage pinot noir 2012), som ville passe godt til min foie gras og efterfølgende tatar. Hvad der ellers gemte sig på glas, fik vi desværre ikke at vide.

vi spang dog på tyskeren, og det viste sig at være et godt valg til en god pris (jeg mener vi gav 95 kroner for et glas af denne habile vin, som vi oven i købet fik fyldt op af ganske gratis – men som jeg ikke drak andet glas af, da jeg desværre skulle køre).

Stjerneskud som suppe og uden cafeteria-præg

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog-9.jpg

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog-11.jpg

Line havde valgt ’stjerneskud’ (165 kr.) som sin første ret. Den viste sig at være alt andet end et klassisk stjerneskud serveret på dårligt brød og lugtende af elendigt cafeteria. I stedet fik hun fine stykker rødtunge sammen med marinerede rejer og salat. Og det hele blev overhældt med en kraftig hummerbisque. Det var en rigtig velsmagende og kraftig ret, der mættede godt sammen med det lækre hjemmebagte brød, der kom ind i fine pasfall-poser. Men vist nok også en anelse til den kedelige side, sagde hun.

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog-3.jpg

Skøn afkølet foie gras-terrine, brombærkompot og lækkert ristet brioche

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog-10.jpg

Min første ret var ganske simpel og alligevel velsmagende på en meget tryg måde. Jeg fik en foie gras terrine (135 kr), der blev serveret perfekt afkølet, som dæmpede fedmen fra fedtleveren rigtigt godt. Den fik selskab af en god brombærkompot, havsalt og lidt syltede løg. Og ved siden af lå der er meget lækkert stykke ristet brioche-brød fyldt med smør.

Det var virkelig comfort food, der ikke satte nye retninger, men som bare smagte dejligt.

Lidt ordinær tatar med for cafe-agtig salat

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog-12.jpg

Som anden ret havde vi begge valgt det same. Rørt kalvetatar, der fik selskab af en rundhåndet klat mayonnaise og en sprød salat. Tataren smagte ok, men ikke af så meget. Egentlig en fin tatar, men sammenlignet med tatarniveauet på restauranterne i København for tiden kom den her altså lidt til kort. Den var ganske enkelt lidt for ordinær og uden overraskelser. Samtidig mindede salaten desværre lidt for meget om diverse cafésalater, men for serveret på dårlige cafeer. Lidt for våd salat, men med gode smagsindtryk fra estragon og pærer.

Godt og trygt, men heller ikke mere

Frokosten på Pasfall var velsmagende, hyggelig og tryg, men blev aldrig for alvor noget, jeg vil huske på. Mad og betjening var god, men måske en anelse til den kedelige side, selvom det jo smagte godt. Vi valgte selvfølgelig også temmeligt klassiske retter, og på den baggrund gad jeg nu godt se, hvad Thomas Pasfall kan levere om aftenen.

Et besøg kan dog anbefales, især hvis du bare skal hygge dig lidt og nyde lidt god vin, uden at du skal rives rundt af maden.

Men det var nu altså lidt til den smådyre side, hvor vi for to retter og et glas vin hver kom af med næste 900 kroner.

Restaurant Pasfall - Mikkel Bækgaards Madblog-4.jpg

 Dejlig så hun nu ud den dag i Odense, min søde hustru

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kategorier
Menu