Pesto med ramsløg, persille, hasselnødder og et lille citrontwist

Pesto med ramsløg og persille - Mikkel Bækgaards Madblog

Ramsløgspesto er moderne klassiker, og det er den en grund til. Og med  persille i og en masse hasselnødder bliver den bestemt ikke dårligere. Et perfekt dip til fx gulerodsstave og som ledsager til pasta.

Ah, ramsløg – foråets vidundermiddel, det nordiske hvidløg, det ultimative plukselveventyr. Ja, ramsløg smager fantastisk af purløg og hvidløg på én gang, og det er virkelig kommet for at blive. Og så er det altså dejligt hyggeligt at gå i skoven og bare plukke løs af de lækre blade, der gemmer sig derude helt gratis.

Ok, indrømmet, da jeg lavede denne pesto den anden dag var det ikke med hjemmeplukkede ramsløg, men med ramsløg fra min Aarstiderne-kasse. Men det kan man heldigvis ikke smage. Ramsløg er jo trods alt ramsløg.

Opskrift på ramsløgs- og persillepesto med hasselnødder og citron

Til ca. 2 syltetøjsglas fyldt med pesto (og det kan fryses, skulle jeg hilse at sige fra en ven, der var forbi i dag).

1 håndfuld ramsløgsblade
1 handfuld bredbladet persille (eller kruspersille)
300 g hasselnødder
3-4 dl smagsneutral olie
2 spsk citronsaft
Lidt reven citronskal
2 håndfulde revet parmesan
Salt

1. Kom ramsløg, persille, hasselnødder, parmesan og olie (hold lidt igen med olien) op i en blender og blend det hele totalt i smadder. Kom mere olie i, hvis det bliver for tykt.

2. Smag til med salt og peber, citronsaft og citronskal.

3. Server som dip til rå grøntsager, på brødet eller som pastasauce.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kategorier
Menu