Jordbæris med yoghurt og citronguf
Denne lækre jordbæris får et frisk twist fra yoghurt. Og serverer du den i en isvaffel, så prøv at lave en omgang guf med citron til. Det giver det hele et endnu mere frisk twist, der får sommeren frem – også selv hvis det er langt udenfor sommersæsonen.
Jordbær er en af mine absolutte yndlingssmage, når det kommer til is. Jordbæris har bare den her sommerlige smag, som er helt uovertruffen. Og det gode er, at selvom jordbær jo egentlig er en rigtig sæsonråvare, så kan du sagtens lave isen om vinteren, for frosne jordbær fungerer fint til denne jordbæris (med hold dig for guds skyld fra at købe friske jordbær uden for sommersæsonen – de smager af absolut ingenting og gør dig bare trist).
Denne her udgave af jordbæris gav jeg et frisk twist, da jeg havde køleskabet fuld af sødmælksyoghurt efter en yoghurt-test til Politiken. Normalt vil man bruge en blanding af sødmælk og fløde i en sådan is, men ved at erstatte sødmælken med yoghurt får isen et frisk og syrligt twist, der virkelig klæder jordbærsmagen og gør det hele endnu mere sommerligt og lækkert.
Vi havde også en stak isvafler liggende i køkkenet, og derfor serverede jeg isen i vafler, toppet med en skøn citronguf. Man kunne også lave en jordbær- eller hindbærguf, men for at variere farven lidt og for samtidig at bryde den intense sødme i sådan en omgang guf, gav jeg den et syrligt (og måske lidt voksent) twist med citronsaft og citronskal.
Svampesuppe med ristede karljohan, kejserhatte og sprødt kyllingeskind
Denne svampesuppe (eller svanpeconsommé, som det faktisk hedder) serverede jeg nytårsaften som en af forretterne. Det er min udgave af en ganske formidabel svampeconsommé, som jeg fik på Claus Meyers nye restaurant Almanak i The Standard her tidligere på året.
Suppen smager intenst af svampe – og især karl johan, som suppen trækker med – samtidig med at den ikke-purerede konsistens sikrer elegance til udtrykket. Den fik i min udgave selskab af ristede svampe (karljohan og kejserhatte), ristet kyllingeskind, der sikrede sprødhed, samt en confiteret æggeblomme. Æggeblommen havde opnået en virkelig god cremet konsistens efter en time i olie ved 65 grader, men en anden gang tror jeg, at jeg serverer en pocheret æggeblomme i stedet, som er mindre fast i det, og derfor kan flyde ud i suppen, når den bliver brudt. Æggeblommen giver nemlig en god, fed smag, der klæder suppen rigtig godt.
Suppen er egentlig ikke svær at lave, men kræver noget tid til at stå og simre og trække. Så det er en god ide, at starte dagen forinden, hvis du vil undgå stress og samtidig sikre en suppe med en dyb smag af svampe,
Seneste kommentarer