Feta

Sommertilbehør: Smørsauterede nye gulerødder, gulerodspuré med brunet smør, nødder, feta og koriander

1 Gulerodspure, nye gulerødder, feta og cashewnødder - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Brunet smør løfter en gulerodspuré gevaldigt, lærte jeg for nylig. Og sammen med smørsauterede nye gulerødder, koriander, caeshwnødder og en lagret feta er dette et virkelig godt sommertilbehør til fx en hakkebøf, stegt fisk eller en svinekotelet.

Jeg havde for nylig fornøjelsen at inteviewe og lave mad med kokken Thomas Rode – I ved ham med pælæo-kost, tidligere Kong Hans og alt det der. Det var til en artikel i Jyllands-Posten, der kommer om et par uger, og her lavede vi blandt en gulerodspuré med brunet smør i. Det var et virkelig frækt trick, viste det sig, og det trick gentog jeg her den anden dag til aftensmaden.

Her lavede jeg en virkelig god gulerødspuré med netop brunet smør i, som giver en helt særlig dybde til pureen, der samtidig får godt modspil af en frisk æblecidereddike. Pureen serverede jeg i bunden af et fad, hvor jeg også kom nogle helt friske nye gulerødder ved, der var sauteret let møre i smør og lidt eddike. Oven på gulerødderne kom jeg nogle ristede cashewnødder og sesamfrø, en virkelig god tøndelagret feta fra Løgismose (kan købes i Netto), friske frilandskoriander fra Kiselgården, lidt hakket gulerodstop og fintsnittede forårsløg. Læs resten

Salat med grillede avocadoer, peberfrugter og agurker samt ristede mandler og feta

Salat med grillede avocadoer, peberfrugter og agurker samt ristede mandler og feta - Mikkel Bækgaards Madblog

Avocadoer er vildt gode at grille. Det er der ikke mange, der ved – men det er de. De bliver slet ikke smattede, som man nemt kunne tro, men får i stedet en dyb avocadosmag, som går virkelig godt med fx mandler.

Med udgangspunkt i denne viden lavede jeg i går en virkelig god salat til frokost. De grillede avocadoer fik selskab af grillet rød peberfrugt, grillet agurk (det kan man også godt), ristede mandler og en god lagret feta fra løgismose. Sammen med lidt forskellige salatblade og lidt rå løg samt citron og olivenolie blev det en af de bedste salater, jeg har spist i lang tid.

Det tog nok omkring ti minutter at lave denne herlighed. De grillede grøntsager løftede virkelig salaten og gav den det der ekstra, som får mig til at huske en ret bagefter, og som giver mig lyst til at smide den på bloggen.  Læs resten

Kategorier