flåede tomater

Kyllingesuppe fra bunden med tomat, grøntsager og fx pulled pork

Kyllingesuppe fra bunden med tomat, grøntsager og pulled pork

Har du et eller flere kyllingskrog liggende, så kog suppe på dem og lav denne varmende og uhyre velsmagende kyllingesuppe. Brug også resterne kyllingekødet i suppen – eller gør som jeg gjorde det: Brug noget pulled pork fra fryseren til at give det hele lidt røgsmag.

For nylig havde jeg mine forældre på besøg, hvor jeg flottede mig og købte hele to økologiske kyllinger, som jeg skar i stykker og serverede sammen med nogle kikærter på sådan en lidt marokkansk måde. Men når jeg køber hele kyllinger er der jo altid et skrog tilbage, og da jeg hader at smide ud (især når der er tale om hundedyre øko-kyllinger), koger jeg ofte bouillon på skroget, som kan bruges i alt fra suppe til risotto.

Nu havde jeg jo så hele to skrog, så der var lagt op til fest i køkkenet. Og da jeg arbejder hjemmefra, er det jo heldigvis nemt at sætte en gryde fond over om morgenen, der bare står og hygger sig nogle timer til en perfekt suppe. Kyllingebouillonen tilsætte jeg senere en masse af de grøntsager, jeg lige havde, et par dåser flåede tomater og til sidst noget kød i form af noget pulled pork fra i sommer, som jeg havde i fryseren. Det gav suppen den skønneste let røgede smag.

Jovist, det tager tid at lave sådan en gang suppe, men den er virkelig arbejdet værd. Og orker du ikke koge bouillonen selv, så er en færdiglavet hønsebouillon bestemt også fin at bruge. Læs resten

Kylling i ovn med kikærter og cremet tomat

Kylling i ovn med kikærter og tomat

Nem og lækker måde at lave kylling i ovn. Kikærter, kylling og tomat bagt sammen i ovnen er en eviggyldig klassiker, som er nem at lave. Og har du en trykkoger kan du tilmed undgå at udbløde kikærterne først.

Elsker du ikke bare sådan noget mad, du samler i ét fad og så i ovnen – og efter en lille times tid er det hele bagt sammen til masser af velsmag? Sådan er det med denne ret – inspireret af det marokkanske køkken – hvor kikærter bliver blandet sammen med flåede tomater og godt med grøntsager og så med kyllingestykker ovenpå. Det er kylling i ovn på den lækreste og lette måde.

Det er herlig og nem hverdagsmad – især hvis du har en stor gryde, der også kan gå i ovnen, og du husker at sætte kikærterne i blød fra morgenstunden. Læs resten

Indisk dhal-inspireret linsegryde med resterne fra grønsagsskuffen

Dhal-inspireret linseryde

Nem opskrift på dhal – altså indisk linsegryde – med alt godt fra dit køleskab. I denne udgave med blomkål, gulerødder og auberginer. Læs resten

Kategorier