Havregryn

Brombærkage – kage med brombær og æbler uden tilsat sukker

Brombærkage - Brombær-æble-kage uden tilsat sukker

Denne lækre kage med brombær og æbler smager skønt af sensommer og begyndende efterår. Lavet på bananer og uden tilsat sukker og hvedemel er den tilmed i den sundere afdeling. Og med en hopping af honningristede valnødder, tørrede æbleskræller og brombær ser den endda også flot ud.

Sensommer er lig med brombær i min have, der bugner med vilde brombærbuske. Og en af de skønneste måder at bruge de mange brombær på er i kager. Denne brombærkage med brombær og æbler er lækkert svampet og ikke vildt sød, da der ikke er tilsat anden sukker end den sukker, der er i de bananer, som udgør basen i kagen – altså lige bortset fra lidt karamelliseret honning i toppingen. Læs resten

Lowcarb muffins med peanuts og chokolade – uden tilsat sukker eller mel

Lowcarb muffins med chokolade og peanuts - Mikkels Madblog

Disse skønne og ganske mættende lowcarb muffins er lavet helt uden tilsat sukker og mel. De er nemme at lave og får masser af smag fra bananer, mørk chokolade og ristede peanuts.

For tiden prøver jeg at spise så lidt tomme kulhydrater og sukker som muligt. Det er ikke fordi det får vildt godt med at gennemføre det, men et af initiativerne, jeg nyder med stor succes for tiden, er at lave protein-pandekager med bl.a. bananer og æg, som bare smager herligt og mætter meget.

Jeg har i den forbindelse tænkt, at det kunne være sjovt at bruge samme princip som fra pandekagerne, men i muffin-udgave i stedet. Så i dag har jeg brugt lidt af min søndag på at lave disse skønne lowcarb muffins. De er rige på fibre og protein og fattige på sukker og kulhydrater (i hvert fald sammenlignet med normale muffins). De er inspirerede af min egen opskrift på muffins med peanutbutter, som jeg tidligere har lavet mange gange, men her er der slet ikke tilsat sukker eller hvedemel. Æg og bananer får dem – sammen med kokosmel, havregryn og kokosfibermel –  til at hænge fint sammen og give det helt rigtige kagefeel på en markant sundere måder end en traditionel muffin. Læs resten

Brunsviger som dessert med kardemommeis og klatkager

Brunsviger som dessert med brunsvigersauce, havreklatkager og kardemommens

Brunsviger, hvem elsker ikke det? Denne frækkert af en servering tager smagen af den fynske kageklassiker og gør den til vaskeægte dessert.

I vinter var jeg en tur på Kokkedal Slot, hvor jeg fik en virkelig skøn og meget comfort food-agtig dessert i form af en nyfortolkning af den fynske brunsviger. Her kom en kage på bordet, der blev serveret med en kardemommeis og en dejlig fræk brunviger-agtig sauce.

Det var en virkelig dejlig dessert, og den har jeg ladet mig inspirere af til denne her brunsvigerdessert, som jeg lavede til min søns fødselsdag i går.  Læs resten

Kategorier