Hvidkål

Kålsuppe med chorizo og røget paprika

IMG_6578.JPG

Det er ikke meget kokkeinspiration jeg kan tilskrive min far (der dog inspirerer mig på alle mulige andre måder), idet han stort intet mad lavede i min barndom udover forårsruller med spaghetti, og fordi han først de senere år er begyndt at kokerere på et madlavningskursus for midaldrende mænd (og hvor det vist også handler en del om god rødvin). Men denne fyldige og smagfulde vintersuppe fik jeg faktisk første gang hjemme ved min forældre, hvor det var min kære far, der havde lavet den. Han havde vist opskriften fra det firma, der leverer madkasser til dem (lidtligesom aarstiderne), men i denne version har jeg udbygget den med grønkål og mere smag i form af den røgede paprika. Så tak til Far for inspirationen til denne krydrede og nærende sag. Læs resten

Rodfrugt- og kålsuppe med pocherede æg

IMG_6364.JPG

Purerede supper er en af de nemmeste måder at få tømt ud i køleskabe. Men nogen gangen kan en suppe i sig selv godt blive lidt kedelig, hvis der samtidig ikke er noget struktur på tallerkenen ud over selve suppen. Derfor kombinerede jeg for nylig en klassisk pureret grøntsagssuppe, der bestod af forskellige lyse rodfrugter og lidt hvidkål, med fintsnittet råt hvidkål, fintsnittet grønkål samt et pocheret æg til at gøre det hele lidt sjovere. Læs resten

Remoulade-agtige varme grøntsager

Remoulade-agtige grøntsager

Jeg havde købt nogle rødspættefileter med hjem i dag fra Irma – desværre ikke sådan nogen friskfangede nogen fra fiskehandleren, men de der platicindpakkede nogen fra Thorfisk. Jeg må dog indrømme, at de smager fint nok, så længe de er friske. Dertil lavede jeg en gang remoulade-agtige grøntsager, som er inspireret af en opskrift, som jeg engang så Claus Meyer lave i et tv-program. Det blev dog ikke en rigtig remoulade, for jeg brugte ikke mayonaise, men blot lidt yougurt og jeg serverede grøntsagerne varme.

Ideen er at dampe hakkede grøntsager i eddike og sukker og så bagefter køre dem i en foodprocessor med syltede agurker, kørvel og sennep, som herefter blandes lidt youghurt naturel. Dermed står det grove fra grøntsagerne, der stadig har bid, vildt godt sammen med syren fra eddiken og agurkerne, det søde fra sukkeret og det næsekradse fra sennep.

Alt i alt en ret sjov måde at servere grønt på, der leger med sanserne og udfodrer smagsløgene lidt.

Remoulade-agtige grøntsager

Til to personer

1 stor gulerod
4 buketter blomkål
1/4 spidskål eller lidt hvidkål
Grønne bønner eller gourmetbønner
1 spk sukker
1/2 dl. æbleeddike – eller anden madeddike
Lidt vand
1 bdt kørvel (kan udelades eller erstattes med andre krydderurter)
1 spk smør
1 spk yoghurt naturel
Salt og peber

Skær gulerødder i små tern og kom dem i en gryde. Pil 3 af blomkålsbuketterne i små stykker (gem en buket) og læg dem ligeledes i gryden sammen med hakkede bønner og grofthakket spidskål. Tilsat eddike sukker, og lidt vand og damp grøntsagerne et par minutter under låg – indtil grøntsagerne er lidt bløde, men dog stadig har bid.

Når grøntsagerne er dampede sier du væden fra og kommer dem op i en foodprocessor. Put også smør, sennep, kørvel, salt og peber op i foodprocessoren. Hak grøntsagerne groft i maskinen, indtil du har en grov masse, hvor du stadig kan skelne de enkelte dele fra hinanden – ikke noget med en puré her. Rør herefter youghurten i.

Smag evt. til med lidt sukker, eddike og sennep. Remo’en må gerne være sur, krads og sød på samme tid.

Server de remoagtige grøntsager med stegt fisk og f.eks. quinoa, bulgur eller lignende. Pynt evt. med lidt hakkede mandler og lidt ekstra kørvel.

Kategorier