Krondyr

Krondyrgryde med sellerimos, svampe og palmekål

Krondyrgryde - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Vinter og efterår er tid for vildt – og kondyret er noget af det bedste vildt, du kan få. I denne opskrift får et stykke klump fra krondyr en tre kvarts tid med mørkt øl, og sød musik opstår.

Jeg var for nylig på en pressetur langt ude i vestjylland. Det skulle handle om de stolte, flotte og lækre krondyr, som vi er så heldige at have i vores danske natur. Krondyret er nemlig det største landlevende pattedyr, vi har i Danmark, og det har det så godt i vores natur, at man bliver nødt til at skyde en del af dem hvert år – ellers bliver bestanden for stor til, hvad naturen kan håndtere.

Det meste af krondyrkødet, som bliver skudt på statens arealer, bliver solgt på vildtauktion til professionelle vildtforvaltere. Men én gang året sælger Naturstyrelsen også krondyrkød til almindelige borgere ude midt i skoven ved Vejers Strand vest for Varde. Og her var jeg så heldig at være ude, hvor jeg købte lidt krondyrkød med hjem til gode priser – blandt end såkaldt klump, som jeg for nylig lavede en lækker gryderet af, hvor kødet blev skåret i tern og simrede en trekvarters tid med mørkt øl og lidt grøntsager. Læs resten

Kategorier