stenbiderrogn

Rødbedesalsa med syltet fennikel, dild og eventuelt lidt caviar eller stenbiderrogn

Caviar, rødbede, dild - Mikkel Bækgaards Madblog

For nylig besøgte jeg Lyksvad, der er det eneste sted i Danmark, som producerer ægte caviar. Med hjem fra besøget (som jeg skulle skrive om til Jyllands-Posten) havde jeg et par dåser af deres dyrebare caviar, som jeg skulle hjem og prøvesmage og lege lidt med i køkkenet. Det resulterede blandt andet i, at jeg i går lavede denne rødbedesalsa, som jeg serverede sammen med creme fraiche og Lyksvads eksklusive fiskeæg.

Salsaen blev virkelig lækker, men desværre fremhævede den ikke den lille mængde caviar, jeg kom oven på. Caviarens smag druknede desværre, selvom jeg havde anstreng mig for ikke at bruge ting med kraftig smag. Især den syltede fennikel blev for syrlig for caviaren. En anden gang, vil jeg derfor servere markant mindre salsa og mere caviar (men det er jo mega dyrt) eller helt droppe caviaren og servere salsaen for sig selv eller sammen med stenbiderrog eller lidt fisk.

Men salsaen kan faktisk også sagtens stå alene som en lille appatizer.  Læs resten

Stenbiderrogn med rødbedesalat

Stenbiderrogn med rødbedesalat - Mikkel Bækgaards Madblog

Lige nu er stenbiderrognen på sit højeste, og i år er priserne ekstra gode. Derfor gik jeg rognamok i dag på vej hjem fra arbejde og købte et helt kilo af det lyserøde guld til 250 kr, så der både var til at smovse løs til aftensmaden og et par portioner til fryseren.

Stenbiderrogn er sådan en dejlig forårsspise, der fungerer godt i mange sammenhænge – fra den helt klassiske udgace med blinis, rødløg og creme fraiche, over en variant med kartoffelvafler, til  Bo Bechs moderne klassiker, hvor rogn og oksetatar går perfekt hånd i hånd. Her til aften valgte jeg dog ikke nogen af disse løsninger, men gav i stedet rognen selskab af en salat lavet på revet rødbede. Læs resten

Jordskokke-panna cotta med rygeost, stenbiderrogn og hesterejer

Jordskokke-panna cotta med rygeost, stenbiderrogn og hesterejer - Mikkel Bækgaards Madblog

Panna cotta hører ikke kun dessertkøkkenet til. I denne servering skaber en cremet panna cotta lavet med jordskokker og lidt rygeost bunden for en forret, hvor der blandt andet også indgår stenbiderrogn, rugbrødsknas, små lækre hesterejer, lidt saltede agurker, og jorskokkechips. Læs resten

Stenbiderrogn med kartoffelvafler

Stenbiderrogn på kartoffelvafler, foto Mikkel Bækgaard

Det tidlige forår er lig med sæson for stenbiderrogn. Disse dejlige danske røde rogn er en ægte delikatesse, som lige nå fås til en fornuftig pris, hvor de fleste kan være med. Og der er mange muligheder for at servere stenbiderrognen: Fra den helt klassiske på ristet brød eller blinis til den fantastiske kombination af rogn og kalvetartar, som Bo Bech serverer på sin restaurant Geist.

I denne udgave, som jeg giver opskriften på her, er det den ganske klassisk kombination af stenbiderrogn, fintsnittede skalotteløg og creme fraiche, der møder en sprød vaffel lavet på kartofler og løg. Ganske enkelt og dejligt velsmagende bud på stenbiderrogn næsten lige ud af landevejen.

Læs resten

Kategorier