Vildt

Krondyrgryde med sellerimos, svampe og palmekål

Krondyrgryde - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Vinter og efterår er tid for vildt – og kondyret er noget af det bedste vildt, du kan få. I denne opskrift får et stykke klump fra krondyr en tre kvarts tid med mørkt øl, og sød musik opstår.

Jeg var for nylig på en pressetur langt ude i vestjylland. Det skulle handle om de stolte, flotte og lækre krondyr, som vi er så heldige at have i vores danske natur. Krondyret er nemlig det største landlevende pattedyr, vi har i Danmark, og det har det så godt i vores natur, at man bliver nødt til at skyde en del af dem hvert år – ellers bliver bestanden for stor til, hvad naturen kan håndtere.

Det meste af krondyrkødet, som bliver skudt på statens arealer, bliver solgt på vildtauktion til professionelle vildtforvaltere. Men én gang året sælger Naturstyrelsen også krondyrkød til almindelige borgere ude midt i skoven ved Vejers Strand vest for Varde. Og her var jeg så heldig at være ude, hvor jeg købte lidt krondyrkød med hjem til gode priser – blandt end såkaldt klump, som jeg for nylig lavede en lækker gryderet af, hvor kødet blev skåret i tern og simrede en trekvarters tid med mørkt øl og lidt grøntsager. Læs resten

Fasan med jorskokke-asparges-pure, grønne asparges og ærter

Fasan med grønne asparges, jordskokkepure og ærter - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Fasanbryst og fasanlår tilberedt sous vide med grønne asparges, ærter og en puré med jordskokker og asparges-rester er super god forårsmad. Og især, hvis du også tager dig tid til at lave en sauce på fasanskroget.

I efteråret købte jeg et par hele fasaner til billige penge i Rema1000, hvor de siden har ligget og hygget sig i fryseren. Men her den anden dag, fik jeg endelig lavet dem til et par gæster, der skulle forkæles. Og da kalendere jo viser maj, fik de ellers så efterårsagtige fasaner, en forårsindpakning i form af grønne asparges og lidt ærter. Derudover fik de selskab af en puré lavet på jordskokker og skræller og ender af de hvide asparges jeg lavede til forretten samt en sauce kogt på skroget fra fasanerne.

Det var altså rigtigt godt, skal jeg hilse og sige. Læs resten

Kategorier