2013 A-Z – anden del M-Z

IMG_4392skagen-food-design-market-mikkel-baekgaard.jpg

Så er tiden kommet til anden del af min A-Z for året, der gik på bloggen. Få fx svar på, hvad Z er – for jeg har hverken spist Zebra eller Zure Zitroner …

Første del kan du læse her

N – Nose 2 Tail Diner

I Valkendorfstræde i Pasta Bastas gamle lokaler har hipster-succesen fra kødbyen åbnet en diner. Her spiste jeg med min ven Anders en aften og havde en god oplevelse med stedets ærlige fastfood. Dog var deres pulled pork for sød til min smag.

O – ODDKA

Mærkelig vodka med sære smage plejer jeg at være skeptisk over. Men med disser skævheder fra Pinot Ricard fik jeg dog alligevel både lavet en konkurrence på bloggen og udviklet to dejlige cocktails med.

Se opskrifterne på mine to ODDtails

IMG_5381- nytårscocktails med oddka - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

P – Palmekål

Efter at jeg er begyndt at abonnere på Kiselkassen fra Aarstiderne, har jeg virkelig fået meget palmekål. Det går ikke så meget, for den toscanske kåltype smager som en blanding af spinat og grønkål og har det godt på fx ristet brød med skinke og æg som en slags alternativ eggs benedict. Men stadigvæk … der er godt nok meget af det …

Q – Quinoa

Jeg fik ikke spist så meget af denne ultrasunde kornsort fra Sydamerika, som jeg nok burde. Især ikke, når Sydamerika siges at være det nye store trendy sted på det gastronomiske verdenskort.

R – Roskilde Festival

Jeg og min madblog drog til årets Roskilde Festival – også for at smage og skrive om mad. Og det var dejligt, for festivalen havde åbnet en ny food court, som bød på store smagsoplevelser.

Læs mere om mine madoplevelser på årets festival

S – Skagen

I august var fruen og jeg på en dejlig gastronomisk weekend i Skagen, der bød på flere restaurantbesøg og et fødevaremarked. Jeg blev meget positivt overrasket over vores besøg på restauranten i det ellers kedeligt udseende Color Hotel. Her fik vi årets overraskelse og nok den bedste dessert i år.

Læs min anmeldelse af Color Hotel i Skagenx

IMG_4420skagen-food-design-market-mikkel-baekgaard.jpg

T – TV

Jeg skulle have været i GoMorgen Danmark og lave mad. Jeg var inviteret, datoen var på plads, men da jeg ringede for at få styr på de sidste detaljer, viste det sig, at de havde glemt at sige, at det var aflyst igen. De havde ikke lige opdaget, at de slet ikke sendte på det tidspunkt, de havde inviteret mig.

U – Utzon

Aalborg har fået en top dejlig smørrebrødsrestaurant i det nye Utzon Center. Her spiste jeg en god frokost helt i mit eget selskab, da jeg i sommer var en tur i den nordjyske hovedstad.

V – Villa Dining

Malling og Shmidt i Aarhus har sadlet om, så de ikke serverer dyr gourmetmad, men en habil treretters til en god pris. Det hele foregik i deres store villa i Risskov, som jeg besøgt i sommer med fruen og et par gode venner. En virkelig god aften til pengene.

Læs min anmeldelse af Villa Dining hos Malling og Schmidt

W – Winemaker’s dinner

En af årets absolutte value for money-oplevelser var, da min bror og jeg var til Winemaker’s dinner på Les Sommelier. Her fik vi god vin fra Rhone i store gode mængder og en fireretters menu til kun 900 kr. Det var dælme dejligt …

Læs min reportage fra winemaker’s dinner

X – factor

Jeg undgik at se X-faktor i 2013, hvilket gjorde, at jeg havde tid til dejlige middage og at hænge ud med venner i stedet. Skønt. Men jeg manglede noget at lave sammen med lørdagsmorgenmaden, hvor jeg ofte før har set fredagens program sammen med rundstykkerne.

Y -Y-tallerken

Skal man spise sundt er Y-tallerken en god ide. Det formåede jeg vist ikke rigtigt at gøre i år. Men snart, snart, snart … Altså måske, måske, måske …

Z – Zarens børn

I foråret besøgte Line og jeg Grøncbech og Churchil, som nok er DKs billigste michelin-retaurant. Men selvom de er billige smed vi 150 efter en lille ekstra forret kaldet Zarens Børn. Her fik bananer selskab af ægte kaviar, hvilket sådan set var en rigtig dårlig ide – for den søde banansmag overdøvede fuldstændig den sarte smag af kaviar, som ellers er det, man betaler kassen for. Men historien var sød, om at Zaren i Rusland serverede denne ret for at få den sunde kaviar til at glide ned hos børnene.

Se min anmeldelse af Grønbech og Churchil

IMG_0800.jpg

2 kommentarer

  1. Sikke med lutter lækre mad-oplevelser, hyggeligt at være deltagende i lidt af din A-B-C, Mikkel.

    Godt nytår, og på gensyn til endnu flere lækre events i dette nye år!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *