Vin

Moselvine: I audiens hos Joh. Jos. Prüm

Skilt med Joh Jos Prüm - Mikkel Bækgaards Madblog

Da jeg tilbage i august var på vintur til Mosel var turens højdepunkt et besøg hos Joh. Jos. Prüm. Prüm er en af Mosel-områdets fineste og bedste vinproducenter, og her havde vi – mig og en række sommelierer og vinimportører – fået den ære, at besøge denne legendariske vinproducent, hvor vi blev inviteret indenfor af Katharina Prüm, som er fjerdegenerations vinmager på stedet.

Vi havde allernådigst fået lov til at presse en times smagning ind i hendes stramme program. Men trods den tætte tidshorisont kom vi igennem en sand perlerække af store og smukke vine fra de stejle skrænter ned mod Moselfloden.

Læs resten

Brødrene Bækgaard blander vin

Brødrene Bækgaard blander vin - Mikkel Bækgaards Madblog

Af Rasmus Bækgaard (Mikkels bror)

Vin er lavet af druer. Nogle vine er lavet af blot én druesort, men ofte består en god vin af en blanding af forskellige druer. Det oplevede vi ved ved selvssyn og selvsmag, da vi (Mikkel og hans bror Rasmus) deltog i et arrangement, hvor vi skulle lære at blande vores egen vin af forskellige enkeltdrue vine. Det har Rasmus skrevet et gæsteindlæg om – for det viste sig både at være sjovt at aldeles lærerigt at prøve sig frem i vinblandingens ædle kunst. Læs resten

Vintur til Mosel: At lære fra de bedste

Vinmarker ved Mosell - Mikkel Bækgaards Madblog

Fire sommelierer, fire vinhandlere, en eddikemester, en guide og en masse vin var følgeskabet, da jeg i mandags tidligt om morgenen satte mig ind i en minibus ved DGI-byen i København.

Målet var Mosel, Tysklands legendariske vindistrikt, hvor især rieslingdruer gror på de stejle marker og bliver til noget af verdens bedste hvidvin.

Anledningen var en kommende event, hvor et træskib bliver fyldt op med vin fra området, som anløber Københavns havn til Kulturnatten i oktober.

Deltagerne i turen skulle nemlig ned til Mosel for at finde de vine, der skal lastes på skibet – og her var jeg så heldig at blive inviteret med og lære en masse om vin fra nogle af de dygtigste vinkendere i branchen.

Læs resten

Grillvin – en udfordring af de gængse konventioner

Sommervin af Rasmus Bækgaard - Mikkel Bækgaards Madblog

I anledningen af sommeren har bloggen fået gæstebesøg af min bror Rasmus Bækgaard, der har skrevet et indlæg om grillvin.

Når solen brænder, er der en ting, de fleste kan være fælles om: Grillen. Og de fleste er enige om, at grill kræver alkohol på bordet. Og dermed er det på ingen  måde noget originalt i at skrive et indlæg om sommer- og grillvin.

Denne sommer er ingen undtagelse, når det kommer til avisartikler og blogindlæg om, hvad for noget vin man skal drikke når man spiser grillmad. Men jeg vil godt udfordre, hvad der lader til at være stor enighed om, er det rigtige at drikke til. Langt de fleste når frem til, at man til bøfferne skal drikke kraftige frugtige (og alkoholtunge) vine med masser af fadlagning, og når der skal hvidvin på bordet skal det gerne være oversøisk fadlagret Chardonnay. Vinen skal kunne modstå røgen og den sødlige og stærke marinade som man ofte bruger.

På papiret er jeg i princippet fuldstændig enig i disse betragtninger – problemet er blot, at det ikke lige er den type vin, jeg har lyst til at drikke, når solen bager ned, og det er stegende varmt – og især ikke, hvis man griller til frokost, hvad jeg har gjort et par gange på det seneste. Sidst som led i et fødselsdagsarrangement for familien. Læs resten

Dokumentarfilm: Når vin er mere end bare vin – Vind billetter til Red Obsession

Still far Red Obsession - Miracle Film

Vin er ikke bare vin. Vin handler om meget mere end bare at få lidt godt at drikke og måske endda blive lidt småfuld. Vin handler om passion, prestige og penge – ja, faktisk så mange penge, at vi taler millioner og atter millioner af kroner. For vin er nørderi ud over det sædvanlige. Vin er big business. Og vin er en økonomisk drivkraft, en livsstil og et luksusprodukt, som folk vil gå meget langt efter at få fingrene i.

Ovenstående er det klare indtryk om de dejlige dråber, jeg har fået de sidste par uger, efter at have set to dokumentarfilm om vin. Den ene – Somm, om en flok unge amerikanske mænd, der forsøger at bestå master sommelier-eksamen – blev vist for nylig til Copenhagen Dox-festivalen. Og den anden – Red Obsession, om de enorme prisstigninger, Bordeaux-vinene har oplevet de seneste år i takt med efterspørgslen fra Kina er steget – har biografpremiere torsdag d. 21. november.

Det er to glimrende og vidt forskellige film, der begge på fin vis belyser, hvor stor betydning vin kan have for nogle menneskers liv. Så stor, at nogle bruger år af deres liv på at blindsmage vine og træne sig op til en eksamen. Og så stor, at andre er villige til at betale fyrstelige summer for de rigtige flasker fx Chateau Latour ellerLafite.

Læs mere om filmene nedenfor og vind billetter til Red Obsession, så du selv kan se, hvorfor kineserne er så vilde med hundedyre flasker fra de helt rigtige slotte i omegnen af Bordeaux.

Læs resten

Winemaker’s dinner på Le Sommelier med Vignobles Brunier

Winemaker's Dinner på Les Sommelier - Mikkel Bækgaards Madblog

Der var fransk kvalitet og value for money, da min bror og jeg den anden dag var til winemaker’s dinner på Le Sommelier i København. Her havde vinfirmaet Theis Vine inviteret den franske vinproducent Vignobles Brunier til at præsentere sine vine – og de dejlige dråber blev ledsaget af fire retter dejlig fransk mad, som for mig atter slog fast, at Le Sommelier er en af mine absolutte yndlingsrestauranter i København. Læs resten

Brødrene Bækgaard tester naturvin

Brødrene Bækgaard tester naturvin  - Mikkel Bækgaards Madblog

For nylig havde jeg besøg af min bror og svigerinde. Formålet med deres besøg var – udover almindelig familiær hygge – at vi skulle prøvesmage tre flasker fransk naturvin, som alle koster ca. en hundredemand stykket. Dem havde jeg så venligt har fået forærende fra den lille internetbutik Vores Marked, der også har en fysisk forretning i Farum, hvor de sælger vin og andre især franske lækkerier.

Vi testede først en rosé mousserende vin lavet på gamay-druen og herefter to vidt forskellige røde, som begge var lavet på syrah. Alle tre vine stammer fra det nordlige Rhone, men var alle milevidt fra de kraftige søger, som især det sydlige Rhone er kendt for. Her var der – især for de to rødes vedkommende – tale om spinkle og temmelig elegante vine, som egner sig bedre til svinekød, let lam eller kalv og ikke til store svulstige røde bøffer, som Rhonevin ellers kan være fortræffeligt til. Læs resten

Hvad er naturvin?

Gæsteindlæg af Rasmus Bækgaard (min seje storebror):

Hvad er naturvin? Det er ikke helt let at svare på, da der ikke findes nogen egentlig definition af begrebet. Men uanset hvordan begrebet defineres, kan man ikke komme uden om at forholde sig til naturvin, hvis man i 2013 interesserer sig for vin på niveauet over gennemsnitsdanskeren.

Ganske vist er naturvin ikke noget der præger de ugentlige tilbudsaviser og supermarkedernes hylder, men bevæger man sig ud i restaurantlivet i København og spiser det moderne terroir-baserede.nordiske køkken er det næsten umuligt at komme uden om. For ligesom med denne moderne madtrend handler naturvin om lade terroir – altså omgivelserne og den muld, som råvarerne stammer fra – skinne igennem. Læs resten

Kategorier