Skip to content →

Tag: Hvidløg

Kinesisk inspireret andesuppe med nudler, soja, chili og ingefær

Kinesisk inspireret andesuppe med nudler, soja, chili og ingefær

Sidste weekend hyggede jeg mig med at lave mad en hel and, jeg havde taget op af fryseren. Dogmet var, at selvom vi er i december, skulle det ikke være julemad, der kom ud af anstrengelserne. Ikke at der er noget i vejen med julemad – bestemt ikke – men jeg havde bare en lyst til at finde ud af, hvad man ellers kan få ud af sådan en rap fyr.

Der kom flere fine ting ud af den hele and. Lårene blev til confit de canard, brysterne blev sprængt i æblemost og spist over et par dage. Og skrog og vinger, kogte jeg fond på, som her den anden dag blev til den dejligste asiatiske suppe.

2 Comments

Pasta med friske rå tomater, bøffelmozzarella og basilikum

Pasta med friske rå tomater, bøffelmozzarella og basilikum

Nogle retter er så simple, at man næsten skulle tro det var løgn. Og denne super enkle pastaret er en af dem – og som tilmed ikke tager længere tid at lave, end det tager at koge pastaen. En god pasta bliver vendt med tomater, basilikum, lidt hvidløg og rosmarin, olivenolie og bøffelmozzarella, og med ét er man i himlen. Varmen fra pastaen får sødmen og styrken frem i de rå tomater, hvidløget og rosmarin, og samtidig får olien og basilikum sine smagsnuancer rigtigt fint frem af den varme pasta.

Leave a Comment

Masterchef-casting: Når man skal blære sig med enkle ingredienser

IMG_7175.jpg

For et par uger siden var jeg til casting på tv-programmet Masterchef, der snart sender endnu en omgang – og denne gang med ukendte amatørkokke i hovedrollerne. Til castingen lød en af opgaverne:

Hvad vil du lave med følgende ingredienser hvis du virkeligt skulle imponere?

  • en hel kylling
  • citron
  • gulerod
  • knoldselleri
  • kartofler
  • rødbede
  • smør
  • timian
  • hvidløg
  • persille
One Comment

Baconristede rodfrugter med palmekål og æbler – tilbehør til fx ristede pølser med kartoffelmos

Baconristede rodfrugter med palmekål - Mikkel Bækgaards Madblog

Dette lækre og kraftigt smagende nordisk inspirerede tilbehør fandt jeg på i går, da jeg skulle finde på tilbehør til et par lækre kvalitetspølser. Ideen er at riste bacontern godt af, hvorefter man rister små stykker rodfrugter i fedtet fra baconen og siden tilsætter æbler og hakket palmekål (eller evt. grønkål).

Resultatet var et intenst efterårsagtigt tilbehør, der sammen med pølser og en grov kartoffelmos fik alt det bedste frem fra det grålige oktobervejr og ud på tallerkenen – og sammen med sennep og kertchup var der dømt indendørshygge og mæthed i stor stil.

One Comment

Falafler med kikærter, persillerod og tre forskellige slags urter

Opskrift på falafler

Falafler er en de mange vidunderlige ting, der er kommet ud af det arabiske køkken. Kikærter blandet med alskens godhed i form af urter og krydderier og dybstegt i masser af brandvarm olie gør disse små vegetarfrikadeller til en virkelig skøn spise, synes jeg.

Men selvom man kan lave dem helt efter bogen med spidskommen, koriander og persille, kan man også med held variere smagsindtrykket lidt og tilsætte andre ting, der giver en mere alternativ smag – og det var, hvad jeg gjorde i går, hvor der endte frisk oregano, en revet persillerod, lidt hytteost og sågar cremefraiche i falaflerne. Og resultatet blev ret fint, selvom jeg nok også skulle have haft gang i noget lidt kraftigere smag i form af chili og lidt mere hvidløg.

Leave a Comment

Bagte græskarbåde skal altså ikke have lige så lang tid som kartoffelbåde

IMG_5646.JPG

Her den anden dag lavede jeg bagte græskarbåde i ovnen – og tilsat nogle kartoffelbåde, fordi jeg ikke var sikker på, at græskaret var nok . Og her gjorde jeg mig en erfaring, som egentlig ikke burde komme bag på mig: At græskar og kartofler altså ikke bliver tilberedt på samme tid. Egentlig ganske åbenlyst, men alligevel en vigtig lektie, der gjorde, at da græskaret var perfekt tilberedt, manglede kartoflerne stadig en del – og da kartoflerne var færdige, var græskarbådene nærmest blevet til mos. Og sådan er det ofte – og ofte noget man glemmer, at forskellige råvarer, altså ikke tager den samme tid at tilberede.

Leave a Comment