Skøn frokost fra Foldager på Restaurant Kanalen

Jeppe Foldager på Restaurant Kanalen - Mikkel Bækgaards Madblog

Med Jeppe Foldager ved roret har Restaurant Kanalen på Christianshavn sat en sikker kurs af velsmag og hygge. Jeg nød en frokost her, og det var virkelig anbefalesværdigt – især hovedretten med svinebryst og kål samt desserten med blodappelsin var i topklasse.

Nede ved Christianshavns Kanal har Restaurant Kanalen de sidste 30 år budt gæster velkomne til god mad i skønne omgivelser til fornuftige priser. De har i mange år været sådan restaurant i den højere ende af mellemniveauet i København og i del år smykkede stedet sig med en Bib Gourmand-anmærkning i Michelin Guiden – en ære, der dog forsvandt, da restauranten på et tidspunkt hævede priserne en anelse, og derfor røg udenfor den prisklasse, som kan komme i betragtning til en Bib Gourmand.

De senere år har der været en del forskellige køkkenchefer forbi stedet, som ikke har gjort meget væsen af sig på det sidst. I hvert fald ikke før, det pludselig kom frem, at de havde hyret selveste topkokken Jeppe Foldager som ny køkkenchef.

Og når sådan noget sker, så må man en tur forbi – både for at høre Jeppe og Co. om, hvad det nu går ud på – og for at smage, hvad dejlig mad, der kan komme ud at denne konstellation. Derfor mødte jeg op en mandag formiddag for at tale lidt med Jeppe Foldager om, hvad Kanalen og han er for et mix og selvfølgelig for at sætte tænderne i hans mad i form af Kanalens fireretters frokostmenu.

Læs artikel om Restaurant Kanalen i lokalavisen Havnefronten

Egentlig var Bocuse d’Or-sølvvinder og anmelderdarling Jeppe Foldager lige startet som chefkok på det nye Nobis Hotel. Men den ansættelse varede ikke længe – det var ikke det, som han håbede på – og kort efter rykkede han til Restaurant Kanalen, hvor han siden nytår har stået i for restaurantens dejlige mad.

Mit interview med Jeppe Foldager og ejer Anders Houmann var til en artikel i lokalavisen Havnefronten, hvor jeg skriver om restauranterne i avisens område. I artiklen kan du høre mere om Jeppes skifte til Kanalen og om hans tanker og modstil.

Og nu til min personlige oplevelse …

Restaurant Kanalen: Skøn beliggenhed, lækkert lokale

Restaurant Kanalen - Mikkel Bækgaards Madblog

Restaurant Kanalen er altså et dejligt sted – også rent beliggenhedsmæssigt. De afslappede lokale ligger lige ned til Christianshavns Kanal med udsigt til vandet. Om sommeren kan man sidde ude i en lille have, og det er altså ret skønt. Det gjorde, jeg da jeg én gang tidligere besøgte stedet for en 7-8 år siden.

Dengang var jeg dog ikke vildt begejstret for maden – kun moderat tilfreds, da min søde hustru og jeg nød en skøn sommeraften her. Jeg husker faktisk mere en gåtur på voldene bagefter i en perfekt sommeraften-solnedgang.

Men jeg havde dog alligevel store forventninger til, hvad Jeppe Foldager kunne diske op med. Siden han er trådt til er ambitionerne sendt et nøk opad, og priserne har da også lige fået en lille skrue – også selvom det bestemt ikke er dyrt. Her kan du nemlig både gå all in med en stor aftenmenu med champagne, snacks, vin og hele balladen til lige knap 2000 kroner, eller du kan spise en ret eller to og måske bare dele lidt vin.

Der er mange muligheder og fine priser trods alt.

Solid laks – men lidt til den sikre side

Til frokost kan vælte enten at gå a la carte med en række klassiske frokostretter, eller man kan hoppe på en menu. Frokostretterne er fx modnede sild, tatar eller en tartelet med confiteret kylling og trøfler. Jeg valgte dog den fireretters menu, der til 450 kroner så dejlig ud, og fordi jeg gerne vil mere henad aftenkortet end det mere traditionelle frokost-kort, som ikke siger mig så meget personligt.

Første ret på den menu var en stykke virkelig godt røget færøsk laks med blandt andet rygeost og porrer. Det smagte godt, men var måske lidt til den kedelige og sikre sikre. Røget laks og rygeost er velkendt og velsmagende land, men jeg ville nok gerne have haft noget lidt mere overraskende eller mere rundt i smagen. Men teknisk set var der intet at udsætte på det – kun min smag.

Vulgært lækkert svinebryst med kål i trøffelbad

Hovedretten var frokosten bedste indslag.

Ind kom Jeppe med et stykke sprødt og perverst lækkert stykke confiteret svinebryst, der hyggede sig med forskellige slags kål vendt i godt med smør og serveret med en kraftig sky med næsten asiatiske soja-agtige toner. 

Og da Jeppe mente, at jeg trængte til trøfler – vi havde tidligere talt om, at jeg ikke spiste så mange af dem, fordi min hustru hader trøfler – lod han det regne med smuk, duftende trøffel ned over retten.

Det smagte kriminelt godt på den der vulgære, småperverse måde, som god mad kan, når det bare skal smage godt. Trøflerne er dog ikke en normal del af denne servering, kunne jeg se ved de andre borde – ærgerligt for dem. Hvad det skal koste ekstra, meldte historien desværre ikke noget om.

Spændende oste-ret med brunet smør og svampe

Oste hos Restaurant Kanalen - Mikkel Bækgaards Madblog

Kanalen er blandt andet kendt for deres ostevogn, hvorfra man kan vælge løs af vidunderlige franske oste. Det er faktisk noget af det, jeg husker bedst fra mit første besøg. Til frokost er osteudvalget dog noget begrænset, og derfor valgte jeg i stedet af få serveret en rigtigt oste-ret i stedet.

Og det var altså en spændende osteret, der bestod af den schweiziske faste ost  L’Etivarz – lagret i hele 36 måneder . i selskab med små brødcroutoner, macademia-nødder, syltede kantareller og masser af brunet smør. Det var altså ret godt på en måde, som jeg ikke har tænkt osteservering på før. Masser af dybde og fedme i smagen med toner af nødder i massevis.

Jeg savnede måske lidt syre, men det er jeg sikker på, at den hvide bourgogne, de normalt serverer til, fint leverer (jeg var på vej til et møde med en kunde bagefter, så jeg holdt mig til danskvand).

Blodappelsin i perfekt dessert

Også desserten var en skøn, skøn omgang denne dag på Restaurant Kanalen. Jeppe Foldager har en fortid på Søllerød Kro, og det synes jeg, at man tydeligt kan fornemme i denne servering af velsmag på allerbedste vis.

Blodappelsin var den centrale råvare, der kom i forskellige varianter og fortolkninger her: Som sorbet, rå, og i en yoghurt – og så i selskab med små croutoner, karamelliseret hvid chokolade og marengs.

Det er lige sådan her, jeg kan lide min dessert. Frisk, uden det bliver en ny-nordisk grøntsagsdessert, sødt og alligevel ikke for meget.

Og så lige to perfekte små petit fours til at slutte af med – blandt en fræk fortolkning af en toffifee.

Tak for mad Jeppe.

Restaurant Kanalen
Wilders Plads 2
1403 København K

www.restaurant-kanalen.dk

Mikkels Madblog spiste frokost på Kanalen i forbindelse med research til en artikel i Havnefronten. Frokosten var på Kanalens regning, selvom den oprindelige plan var at betale selv. Der foreligger dog ingen aftale om dette blogindlæg, som restauranten ikke har haft nogen indflydelse på. Heller ikke artiklen i avisen har de haft indflydelse på eller redigeringsret over. Alle ord og holdninger er helt mine egne.

20 kommentarer

  1. Although we may not have thoroughly inhibited proteolysis in these experiments, the MCF7 sample showed a statistically clear increase in protein stability with MG132 treatment in hypoxic conditions versus normoxic conditions, significance level alpha 0 hcg and nolvadex pct

  2. Some are medicines that help people when doctors prescribe. Some are medicines that help people when doctors prescribe.
    ivermectin 2ml
    Definitive journal of drugs and therapeutics. Prescription Drug Information, Interactions & Side.

Skriv et svar til Kevincoefs Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *