God og billig kvalitetsbrunch på Mother i Kødbyen

IMG_7244.jpg

I går spiste Line, jeg og lille Agnes brunch på Mother i Kødbyen. Vi har før drukket kaffe derinde (som om aftenen er et pizzasted) og efter en gåtur i det fantastiske vejr ville vi have en bid frokost – og på Mother er brunchen langt mere frokostagtigt, end den er så mange steder i det ellers standardiserede københavnske Café-liv, så det blev vores valg.

Mothers brunch er billig (125 kroner for buffet med juice inkluderet), god og lavet ordentligt. Her er ikke sådan nogle frostvarer fra Inco, der bare er varmet op. Brunchen består dels af yoghurt, brød, marmelade og oste og dels af en række lækre salater, der er billige at lave, så man derfor kan holde prisen nede, selvom tingene er lavet fra bunden. Dertil kommer, at stedets pizzamand hele tiden bager lækre tynde pizzaer, som så kommer på buffeten efterhånden, som de er færdige. Det er virkelig et hit.

IMG_7254.jpg

Midt i vores brunch kom en af kokkene i øvrigt rundt med en stor pande scramblet eggs, som man kunne få af. Det var en virkelig fed ide, at komme rundt til bordene på en sådan måde, men desværre var æggene ikke ret gode. De var for salte, og så smagte de alt for meget af kogt mælk (som det også gør i risengrød, hvor det er meningen), og det var altså ret klamt, må jeg indrømme. Men det var også eneste rigtige indvending med en dejlig afslappet og ordentligt lavet brunchbuffet.

Selve stedet er et af de klassiske lokaler i Kødbyen med klinker på væggene, trendy røde lamper og enkle træborde. Atmosfæren er international og new-yorker-agtig, hvilket nok skyldes at personalet kun taler engelsk, og at en del kunder tilsyneladende (i hvert fald i går) var amerikanere. Der er et højt støjniveau på Mother, men det gør ikke så meget, når stilen er så afslappet og ungt, som det er tilfældet her. Det er sådan et sted, man hænger ud, får brunch og bare snakker – ikke et sted, der er dømt til lange intellektuelle samtaler og en intim kæreste-kissmisse-aften.

IMG_7240.jpg

På buffeten er der forskellige salater, lidt skinke, ricottaost og godt hjemmebagt brød fyldt med olie. Bag brødet kan du ane spidsen af et af de lækre pizzaslices, der er stedets specialitet.

IMG_7259.jpg

Man finder også klassiske morgenmads-ting til brunchen som youghurt med toppings, marmelade og nutella direkte fra glasset – hvilket jeg synes er dejlig ærligt og uprætentiøst.

IMG_7247.jpg

Agnes syntes tilsyneladende også om stedet og maden, selvom hun var meget optaget af et kigge på de andre gæster. Især en lille og meget nuttet mulat-baby var Agnes meget, meget vild med.

IMG_7258.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kategorier
Menu