Er gode, gamle Jacobsen god til mad?

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-19.jpg

Salig  brygger Jacobsens  gamle bolig dannede rammen, da øl og gourmet skulle gå hånd i hånd under Copenhagen Cooking. Der var stor velsmag i meget smukke rammer og øl fra Carlsbergs husbryggeri Jacobsen, der fint viste, at de kan gå godt til mad.

Carlsberg er mange ting. Det er et verdenskendt øl-brand, det en gammel dansk virksomhed og det et af de bryggerier, der står bag pilsner-øl, som vi kender det. Men Carlsberg er også et microbryggeri, der med husbryggeriet Jacobsen laver øl i den mere eksklusive ende. Og det er et museum, der viser bryggerihistorien og kulturhistorien om Carlsberg frem.

Og så er det faktisk også rigtig god mad, skulle det vise sig, da min bror og jeg i forbindelse med Copehagen Cooking var inviteret til gourmetmiddag i stifter J.C. Jacobsens gamle privatbolig. Her lavede Carlsbergs huskok Christian Hoffman en femretters menu, hvor øl spillede en rolle i alle retterne, og hvor Carlsberg-øl (for det meste fra Jacobsen-brandet) fulgte retterne i stedet for vin. Og det skulle vise sig at være aldeles vellykket, før øllene var velsmagende og maden bestemt i den gode ende.

Et kig ind i en anden tid

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Normalt har offentligheden ikke adgang til Brygger Jacobsens gamle privatbolig. Så det i sig selv var en god grund til at gå ombord i dette middagsselskab, som fandt sted to aftener i træk under madfestivalen til den meget fornuftige pris af 395 pr person, inkl alt.

Og man må sige, at datidens boligidealer er anderledes, end hvad vi oplever i dag. Vi spiste i den store sal med smukke marmorpiller efter nyklassicistisk forbillede og et mindst lige så smukt marmorloft.

Samtidig har Carlsberg ikke en restaurant, så det ikke bare sådan lige at få ind fra gaden og smage på chefkok Christian Hoffmans kreationer. Han laver kun mad til alle Carlsbergs særarrangementer, og det er egentlig ærgerligt – for aftenens mad var altså af meget høj kvalitet, og jeg vil gerne spise hos ham igen.

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-7.jpg

Før selve de fem retter kom der lidt snacks på bordet. Blandet andet brød med en utrolig fræk gang maltsmør – masser af brændt sødme og masser af smørfedme. Det kunne jeg godt bare spise mig mæt i.

Der var også chips med ølgær, som jeg ikke fik et billede af.

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-8.jpg

Vi fik et røget vagtelæg serveret på hø, hvor der kom en fin røgduft op fra syltetøjsglasset. I låget var en panna cotta skovmærke og karse. Rigtig fint, var det, og det gik rigtigt godt med den første øl, som var Jacobsen Extra Pilsner. God bitterhed og fedme fra panna cottaen.

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-9.jpg

Og endelig en himmerigsmundfuld af limfjordsøsters med en vinaigrette på weissbier. Detm kunne jeg godt spise flere af. Haps.

Jomfruhummer i topklasse – næsten færøsk i smagen

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-13.jpg

Første ret var aftenens bedste. Et stykke rimmet og hårdt stegt jomfruhummerhale var dækket med lardo (italiens lagret fedt) og fik selskab af en smuk gul æggecreme lavet med Jacobsen Velvet Ale. Det var ekstremt i sin velsmag, hvor lardoen gav lagrede og fermenterede noter, der mindede mig om min nylige tur på Færøerne og Restaurant Koks – og det er altså en god ting.

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-11.jpg

Vi skyllede jomfruhummeren ned med Jacobsen Weissbier, en dejlig let og frugtig sag, der passede rigtigt fint til.

Fylde fra Saaz Blonde til risotto

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-15.jpg

Efter hvedeøllen kommer der mere fylde på smagen med en Jacobsen Saaz blonde. Navnet Saaz henviser til den humletype, denne belgisk inspirererede øl er lavet med.

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-17.jpg

Den blonde sag skulle vi drikke til en korn-risotto med blandt andet pilsnermalt, midsommerost og kantareller marineret i hyldeblomst. Igen var der godt med velsmag, men risottoen var dog en anelse til den tørre side.

Ølmatchet var til gengæld godt. Tyngden fra øllen gav god balance til risottoens tyngde og fedme.

Glimrende kødret

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-20.jpg

Der var ikke mange gastronomiske nytænkninger i aftenens hovedret. Men hvad gør det, når bare velsmagen er der?

Og velsmag var der med langtidstilberedt kalvefilet med en fritteret coquette fyldt med svampe og foie gras samt estragon og en intens ragout på kalvehaler, marv og brisler – ja, tak.

Og med en Jacobsen Dark Lager til, var der også her balance. Det er jo nærmest øllets svar på på en god tung Cote du Rhône 😉

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-19.jpg

Snehvideost og øl med afrika-touch

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-22.jpg

Inden desserten var det lige tid til lidt ost. Det var en såkaldt snehvideost (som jeg aldrig har hørt om før), som en nærmest gummiagtig hvidskimmelost lagret med mask og malt fra øl.

Hertil drak ci Copenhagen Cookings festivaløl – en særlig øl fra Jacobsen, brygget med blandt andet frugt fra det afrikanske baobab-træ. Et interessant match, hvor øllens eksotiske frugtighed gav fint selskab til den særprægede osteservering.

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-21.jpg

Imperiel øl og chokodessert i topklasse

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-24.jpg Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-23.jpg

Til desserten kom tjernerne rundt med ølkasser fyldt med en skøn, skøn øl. En gammel Carlsberg-øl i form af en tung imperial stout. Og den var et potent modspiller til en virkelig dejlig dessert.

Hovedemnet var en tung chokoladebar, dækket af en god syrlig broken gel og kakaonoås. Hertil lidt is lavet på førnævnte baobabøl. Bitterheden fra øllen var her et perfekt match.

Ja, Jacobsen kan godt det med mad

Det var alt i alt en god aften i gamle J.C. Jabosens sal.

Maden var af høj klasse, og øllene velvalgte og meget velsmagende. Og selv en inkarneret vindrikker som mig, fik en stor oplevelse ud af matchene mellem øl og vin, selvom jeg (hvis jeg skal indrømme det i dette lukkede forum) foretrækker vin til min mad.

Men skal det være øl, så er Jacobsens øl gode valg. De er rigtige madøl med masser af kompleksitet og beviser samtidig, at Carlsberg er andet og mere end blot grønne flasker i masseproduktion til fodboldkampe og en hurtig brandert.

Carlsberg Copenhagen Cooking - Mikkel Bækgaards Madblog-6.jpg

Mikkels Madblog var inviteret til eventen på Carlsberg uden beregning.

14 kommentarer

Skriv et svar til ThomasTrita Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *