Nordisk comfort (food) på Kurhotel Skodsborg

Oppe på Strandvejen nord for København, deroppe i det famøse whiskybælte i Skodsborg ligger et kæmpestort kurhotel med det ganske sigende navn Kurhotel Skodsborg. Her har hotellet ligget i omkring hundrede år, men efter en storhesdstid tilbage i 60’erne er det støt gået tilbage for stedet – indtil nu. For nu har stedet fået en makeover med nordisk comfort som mantraet for alle aktiviteter – også på mad- og drinksfronten, som jeg for nylig havde fornøjelsen af at prøve sammen med andre bloggere og journalister inden den officielle åbning.

Kurhotellet har nemlig sat gang i en større relancering, der indebærer en stor ombygning af stedets lobby og blandt andet ansættelsen af to kokke fra bornholmer-gourmet-templet Kadeau. De står nu bag gryderne heroppe på Strandvejen, hvor de i første omgang  kreerer nordisk comfort food af høj kvalitet, som gæster kan nyde i de lækre sofaer i den dejlige lobby – og senere på året også i stedet regulære restaurant, der endnu ikke er åbnet.

Lobby med bløde stole og lidt mærkelig spisesituation

Besøget på Kurhotellet skete sammen med en række bloggerkolleger. Her ses bl.a. i den blå jakke Rasmus Palsgård aka. Feinschmeckeren og i baggrunden Mira Arkin, som begge driver nogle af mine yndlingsblogs.

Rammen for mit besøg var således den nyombyggede lobby, der skal fungere som hotellets samlingspunkt, ligegyldig om man er spa-gæst, konferencedeltager eller bare sulten gæst fra gaden. Her kan man slappe af, nyde cocktails (både alkoholiske og nonalkoholiske) eller bestille a la carte-retter, som alle har et  jordnært nynordisk touch med de bedste råvarer fra vores region, men uden de store tekniske tryllenumre – hvilket er rigtig fint her i de uformelle lobbyrammer.

Retterne skal som udgangspunkt nydes i de brede sofaer og dybe lænestole i lobbyen, som gør det hele ganske afslappet, men også virker en smule skævt, idet det ret høje niveau af retterne ikke rigtig matcher lobbystilen. Her ville man som udgangspunkt mere  forvente en clubsandwich eller en ceasar salad og ikke mere avancerede retter – hvilket på den anden side jo kun er et luksusproblem.

Dejlig enkel stenbiderrogn og kål i grønne varianter

Vi fik fornøjelsen af at afprøve hele fem af menukortets retter, som prismæssigt varierer fra 95 til 155 kroner. Det det er fine priser, der selvfølgelig løber op, hvis man skal igennem mange retter, men det er slet ikke nødvendigt. Et par retter er rigeligt, og så er både gane og pengepung tilfreds.

Første ret, der ankom på store tallerkener ved de små sofaborde, var meget enkel og forårsagtigt velsmagende på den stille og rolige måde. En rundhåndet gang stenbiderrogn (125 kr.) med stegt kyllingeskind, karse og mayonnaise lavet på kogte æggeblommer kom ind. Der var ikke de store dikkedarer i denne ret, der bare smagte skønt og var meget sigende for stilen: Enkel, velsmagende og nordisk.

Til både denne og den efterfølgende ret drak vi en fin chablis fra Samuel Billaud, der klædte begge retter godt. Til 75 kroner glasset var det en god pris for venlig vin, der dog ikke sendte mig i den vinøse himmel, men bestemt gjorde mig glad på en afdæmpet måde.

Anden ret (95 kr.) var nok aftenens bedste og var der, hvor køkkenet for alvor viste klasse. Her tog køkkenet for alvor i den nynordiske retning, hvor grøntsager spiler en særlig hovedrolle.

En cremet pocheret æggeblomme lå som i en lille fuglerede oven på en creme på brændt porre og omgivet af sprøde, grønne kåltyper som brocolli og en særlig udgave af salturt, der vokser ved vadehavet. Det var en virkelig enkel ret, der bare smagte skønt – intet mindre, og som føltes meget rensende og derfor ganske passende for et kurhotel.

Råt kød og and i selskab med fermenteret hvidløg

Alle københavnske steder med respekt for sig selv har tartar på kortet for tiden – og med god grund, for det rå kød smager virkelig godt, og tilbehøret siger meget om stedets stil. Og således også her på Skodsborg, hvor aftenens tartar-servering igen var en gang velsmagende (og mættende) comfort food, der bare gjorde mig glad.

En rørt tartar gemte sig under et dække af rå rødbedeskiver og tallerkensmækkerblade og var cremet og let i sin konsistens. Det hele fik lidt struktur af ristet rugbrød, og alt i alt spillede det bare.

Vinen spillede også rigtigt godt. Det var en kraftig rosé fra Domaine des Espérances, som med sin styrke og lakridsnoter klædte tartaren godt. Inden jeg smagte på tartaren, fandt jeg at vinens alkohol var en smule for markant (måske fordi den var et par grader for varm), men sammen med det rå kød og rødbederne ramte den helt plet. Så et godt vinmatch, der til 70 kroner glasset kan siges, at være ganske anbefalelsesværdigt.

Hovedretten (hvis man kan kalde den det) var ligesom resten af aftenens retter et behageligt bekendtskab (155 kr.). Et par stykker stegt andebryst hyggede sig med lidt stegt andehjerte, skorzonerødder, syltede løg og aske – og det hele fik en fin hvidløgssmag af fermenterede hvidløg, som bandt elementerne sammen. Det var en virkelig habil ret, der kælede for velsmagen uden at den stak i nogen eksperimenterende retninger.

Jeg må indrømme, at jeg næsten ikke kan huske den rødvin, vi drak til. Det var en 2011 Vin de Pays L’Âme Soeur fra Domaine M&S Ogier. Den var, så vidt jeg husker, ret meget ud af landevejen og klædte retten fint, uden at gøre det store væsen af sig – men til 145 kroner glasset vil jeg mene, at det måske lige er i overkanten, sammenlignet med de andre mere interessante vine, vi fik til billigere penge.

Nynordisk dessert for alle pengene

Desserten (95 kr) var som nynordiske desserter er flest i disse år: Let, hvid og elegant i sit udtryk. En luftig kærnemælksskum fik selskab af en is, som jeg simpelthen ikke kan huske, hvad var lavet på, tørret citronmåne (kagen) og en fermenteret honning. De enkelte dele smagte ikke specielt interessant, og især cremen havde en let harsk smag fra den fermenterede honning. Men sammen skete der spændende ting og sager, hvor smagsindtrykkende understøttede hinanden og blev til en dejlig og ganske luftig afslutning på måltidet.

Til desserten gik de utraditionelle veje og serverede en skøn champagne for os (R&L, Legras Brut). Jeg ved helt utroligt lidt om champagne, så jeg vil ikke kloge mig en masse på den, udover at sige, at den passede rigtigt fint til desserten – men at den også var ganske drikbar i sig selv. 145 kroner glasset er selvfølgelig en vis udskrivning for nogen, men sammenlignet med rødvinen til samme pris, vil jeg foretrække til enhver tid at spendere mine penge på disse dejlige bobler i stedet.

Så tag du bare et smut til Skodsborg

Efter fem retter god mad, en cocktail inden maden og en kaffecocktail efter, var jeg godt fyldt op. Både af velsmag og mæthed efter en god aften på et sted, jeg nok aldrig selv havde fundet hen til, men som ikke desto mindrede viste virkelig gode takter. Jeg håber på at komme tilbage engang, når selve deres restaurant åbner, hvor jeg forhåbentlig også får prøvet spafaciliteterne og flere af de cocktails, som stedet også excelerer i.

Læs mere om Kurhotel Skodsborg på deres hjemmeside