Paradisæblegele – paradis-spisen fra min baggård

Paradisæblegele- Mikkel Bækgaards Madblog

Nede i min gård på Amager er der fyldt med paradisæbler. Det er sådan nogle små mini-æbler, der smager vildt surt, hvis man bare spiser dem rå. Men selvom paradisæblerne er sure. er de gode til én ting: De kan blive til en virkelig skøn gelé, der kan gøre underværker sammen med efterårets simreretter og julens andesteg.

Paradisæbler - Mikkel Bækgaards MadblogParadisæbler - Mikkel Bækgaards Madblog

Ingen af de andre beboere i gården plukker paradisæblerne. Måske fordi de ikke aner, hvad det er. Måske fordi de tror, at paradisæblerne er giftige. Eller også orker de bare ikke. Men det er da en skam, for der er virkelig mange af de skønne frugter dernede, og med en smule indsats får man altså en skøn gele ud af dem.

Det er første år i år, at jeg har lavet gele af paradisæblerne. Jeg har tidligere forsøgt mig at komme dem i friskpresset juice uden det store held. Æblerne er for sure og for fulde af garvesyre, til det giver mening. Det føles lidt som at drikke en meget umoden vin, fyldt med tanniner, når man gør det. Jeg har tidligere overvejet at kaste mig ud i gele-projektet, men først nu er det blevet til noget, efter jeg købte mig et saftklæde og saftstativ til formålet, så det bliver meget nemmere at lave frugterne hænge og afdryppe deres saft.

2,3 kilo paradisæbler direkte fra gården

Paradisæbler i skål - Mikkel Bækgaards Madblog

Paradisæbler bliver skyllet - Mikkel Bækgaards MadblogParadisæbler i gryde - Mikkel Bækgaards Madblog

Paradisæbler i gryde - Mikkel Bækgaards Madblog

Jeg plukkede i alt 2,3 kilo paradisæbler nede i gården. Det tog ca. fem minutter. Herefter skyllede jeg æblerne, fjernede blade og kasserede frugter med store huller og orme i. Endelig halverede jeg dem og kom dem i en gryde sammen med ca. en liter vand.

Jeg kom låg på og kogte æblerne et kvarters tid, til de var møre – faktisk blev de nærmest til mos, hvilket ikke helt var meningen.

Paradisæbler i saftklæde - Mikkel Bækgaards Madblog

De kogte paradisæbler kom jeg sammen med saften op i saftklæde. Jeg havde som nævnt investeret i en særlig anordning, som man kan spænde oven på en gyde, så saften kan hænge og dryppe ned i gryden. Det gjorde jeg, og lod det hele stå og dryppe natten over. Ideen er nemlig, at saften stille og roligt skal komme ud af den kogte frugt. Så kommer der pektin med, som er det stivelsesmiddel i frugten, der får geleen til at stivne – og netop pektin er der rigtigt meget af i paradisæbler.

Det var tydeligt, at frugterne var fulde af pektin, for saften i gryden var halvvejs geleagtigt i sig selv – før det hele blev kogt med sukker.

Anordningen (som jeg havde købt hos hjemmeproduktion.dk) viste sig i øvrigt at gå i stykker ved første brug. Ringene i hjørnet af klædet kunne simpelthen ikke holde, så de er nu ødelagte. Det var altså ikke helt tilfredsstillende.

900 ml lækker saft, klar til at blive til gele

Saft fra paradisæbler i - Mikkel Bækgaards MadblogSaft fra paradisæbler i - Mikkel Bækgaards Madblog

Efter en nats afdrypning havde jeg fået i alt 900 ml. saft fra paradisæblerne. Da der som nævnt var rigtigt meget pektin i saften, prøvede jeg først at tilsætte kun 500 sukker (hvilket ifølge en opskrift på nettet skulle passe til halvanden kilo frugt).

Jeg kom sukker og saft op i en gryde sammen med en vaniljestang og bragte det i kog, og kogte det ved høj varme en ti minutters tid, mens saften boblede helt vildt. Herefter slukkede jeg for varmen, skummede alle urenhederne fra og fjernede vaniljestangen.

Nu kom jeg saften med små syltetøjsglas (uden låg – de skal først på, når geleen er stivnet) og kom dem på køl.

Men, men, men … Det skulle vise sig, at jeg havde brugt for lidt sukker, for geleen stivnede aldrig helt. Den stivnede i toppen af glassene, men efter tre dage var den stadig temmelig flydende længere nede. Og så var der kun én ting at gøre. Op i gryden igen, hvor jeg tilsætte yderligere 200 g. sukker og kogte det hele lystigt en fem minutters tid. Herefter tilbage på glas, og nu stivnede det hele, helt som det skulle.

Og huhejda, hvor geleen smager godt. Sødt, men med en god syre og en let parfumeret smag fra vaniljen. Har kun prøvet den på brød indtil videre, men glæder mig til at servere den til efterårsretterne og til jul.

Paradisæblegele- Mikkel Bækgaards Madblog

Paradisæbler- Mikkel Bækgaards Madblog

5 kommentarer

  1. Vi har også (eller det vil sige Anne har) lavet æblegele af vores haveælber – dem man kan læse om andet sted på bloggen. Men her skal der tilsættes noget stivelse, da de ikke indeholder lige så meget naturlig pektin som paradisæblerne. Det er rigtigt godt at have vinteren igennem som eksempelvis tilbehør til svinekød både som varm ret og ekempelvis på en rugbrødsmad med ribbens- eller flæskesteg.
    Rigtig flotte billeder i øvrigt af både æbler og gele.

  2. Jeg har i dag lavet paradisæbelgele efter din opskrift
    Fandt et træ i byen
    Akkurat de æbler du viser
    Fantastisk god gele blev det til
    1800 ml saft

  3. Har lige prøvet din opskrift … plyndrede mine 2 træer i haven … 8 kg æbler og 2,5 liter saft. Behøver jeg sige, at jeg nu har RIGTIGT meget æblegele … griner. Glæder mig til at smage det – og så er der masser af gode værtindegaver 🙂
    Hilsen Connie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *