Jeg opdagede en ny delikatesse i går: Broccoliblomster. Dem havde jeg plukket i vores byhave, og jeg serverede dem i en dejlig salat med rå rødkål, friske ærter (ligeledes fra haven), ristede mandler og en god olie-citrondressing. Salaten blev serveret til nogle frikadeller – fyldt godt op med timian, revet æble og persille – samt en puré af broccolistok.
Blomster eller ej på broccolien
Da vi tilbage i juni fik vores lille halvanden kvadratmeter store byhave, plantede vi blandt andet en broccoliplante. Det var en lille sag, som vi egentlig ikke forventede os det store af. Men her et par måneder senere har broccoliplanten overtaget halvdelen af plantekassens areal, og midt i den enorme plante er der dukket den første fine broccolibuket op.
Broccoli – altså den del, man normalt spiser – er egentlig blomsterknopper, som ikke er sprunget ud endnu. Det siges, at man generelt skal høste sin broccoli, før den blomstrer, for ellers vil der ikke komme mere broccoli på den ellers ret store plante.
Jeg nåede altså ikke at høste broccolien, før den blomstrede. Så nu er jeg spændt på, om der så virkelig ikke kommer flere hoveder på den store plante – eller om det virkelig var det. Lidt ærgerligt, for det kunne være sjovt med flere hjemmegroede eksemplarer af den ultrasunde kåltype, som de fleste børn ellers hader (hvilket jeg ikke forstår).
På den anden side, er jeg glad for, at jeg nu har prøvet kræfter med de fine gule blomster og de store blomsterknopper, der var lige ved at springe ud. For det fungerede virkelig godt i en salat, og både blomster og knopper har en fin broccolismag, der er mere mild og afrundet end den normale broccoli – og samtidig smager de en smule sødligt hen imod friske æter.
Sådan så den fine broccoli-buket ud for en måneds tid siden.
Hvad gjorde jeg?
Jeg skar det blomstrede broccolihovede af planten, så det lignede en hvilken som helst anden broccolibuket (altså lige bortset fra blomsterne). Hjemme i køkkenet skar jeg den yderste del af buketten af med en skarp kniv, så blomster og de fine store knopper kunne skylles og kommes i en salat. Resten af broccolien og stokken skar jeg i mindre stykker og smed i en gryde, så der kunne komme en puré ud af det.
Salaten lavede jeg af blomster og blomsterknopper, et halvt æble skåret i fine stykker, et kvart hakket rødkålshovede samt nogle mandler, der blev ristet i en fem minutter på en tør pande. Derudover fik salaten også lidt friske ærter fra haven samt en dressing lavet af tre dele olivenolie, en del citron, en teskefuld sukker samt salt og peber.
Frikadellefarsen var ganske traditionel, ud over at den fik et halvt revet æble, en spiseskefuld friske timianblade og lidt hakket persille.
Puréen blev lavet af den kogte broccoli, der blev blendet med en smørklat og salt og peber.
Egentlig ganske enkelt og dejligt lækkert og sommerligt. Især fordi det virkelig er noget helt særligt at spise mad, man selv har groet, vandet og plukket.
Tip: Brug også bladene
Du kan også bruge bladene fra broccoliplanten. De fungeret fint, hvis du snitter dem i strimler og fx smider dem i en vok med masser af andre grønsager og lidt soja. Det gjorde jeg selv for nylig med fint resultat.
Du kan evt. lade dig inspirere af denne ældre sag her fra bloggen: Lynstegte GRØNsager i soja og lime.
Thank you for great information. I look forward to the continuation. https://yoykem.com.tr/
Wonderful post! We will be linking to this great article on our site. Keep up the great writing https://no19butik.com/
You have noted very interesting details! ps decent web site. https://farmasiucretsizuyelik.com/