Sennepsdampede spidskål – med sprødhed, mørhed og helt uden prut

IMG_9441.jpg

Rigtigt ofte er der spidskål med i den kasse fra Aarstiderne, jeg får hver uge. Jeg kan sådan set rigtigt godt lide spidskål, men tidligere har det været en af de grøntsager, der oftest har fået lov til at ligge længst i køleskabet – og ofte også er blevet smidt ud, når det har ligget for længe. Også selvom jeg holder meget af kål i supper, i råkostsalater og fx risotto.

Men her på det sidste har jeg opdaget, hvordan spidskål (og hvidkål for den sags skyld) skal laves, så man nærmest er i himlen af velsmag, strødhed og lille smule blødt: Ved at pensle kålen med sennep, stege den ganske kort tid og herefter dampe den i en fem minutters tid. Så får man den perfekte velsmag frem, hvor dele af kålen er mør, andre dele stadig er sprød, og hvor det hele har en intens og virkelig dejlig kålsmag – helt uden følelsen af prut, som mange ellers forbinder med kål.

Den dampede kål går virkelig godt til svinekød som koteletter eller frikadeller, men også til rødt oksekød kan det være super skønt – og som tilbehør til mad fra grillen er det også dejligt, selvom man også med held i øvrigt kan pakke spidskål ind i sølvpapir og grille det i stedet for at dampe det.

IMG_9443.jpg

Dampet kål er et glimrende tilbehør til fx svinekoteletter.

Sådan gør det – med et spidskål, nok til fire personer

1 spidskål
½ dl raps- eller olivenolie
1 spsk. stærk sennep – fx dijonsennep
2 dl vand eller bouillon
Salt og peber
Evt. lidt koldt smør til serveringen

1. Halver spidskålen, således at du skærer igennem stokken. Nu kan du igen halvere halvdelene, så du har fore kvarte spidskål, der alle har noget af stokken, som holder bladene samlet. Halver evt. disse kvarter igen, så du får otte stykker i alt. Det er vigtigt, at der er lidt stok tilbage på hvert stykke – ellers falder alle kålbladene fra hinanden.

2. Bland olie og sennep godt sammen i en kop. Smør olie-sennepsblandingen på skærefladerne af dine spidskålstykker.

3. Varm lidt olie op i en bred gryde eller en pande med høj kant, og spidskålstykkerne et par minutter på hver af de penslede skæreflader, så kålen får lidt farve.

4. Hæld vand eller bouillon ved og kom et låg på gryden eller panden. Damp kålen i ca. fem minutter.

5. Server kålen til noget dejligt kød og evt. med en god smørklat til.

Velbekomme!

Tip: Blomkål

Du kan med stor succes sennepsdampe lidt blomkål sammen med din spidskål. Det bliver også dejligt og skal have samme tid, som spidskålen – og det er jo rart, hvis du også nogen gange har lidt svært med at få brugt din blomkål til andet end salater og blomkålssuppe (som det ofte sker for mig).

IMG_9439.jpg

IMG_9440.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *