Stenbiderrogn med kartoffelvafler

Stenbiderrogn på kartoffelvafler, foto Mikkel Bækgaard

Det tidlige forår er lig med sæson for stenbiderrogn. Disse dejlige danske røde rogn er en ægte delikatesse, som lige nå fås til en fornuftig pris, hvor de fleste kan være med. Og der er mange muligheder for at servere stenbiderrognen: Fra den helt klassiske på ristet brød eller blinis til den fantastiske kombination af rogn og kalvetartar, som Bo Bech serverer på sin restaurant Geist.

I denne udgave, som jeg giver opskriften på her, er det den ganske klassisk kombination af stenbiderrogn, fintsnittede skalotteløg og creme fraiche, der møder en sprød vaffel lavet på kartofler og løg. Ganske enkelt og dejligt velsmagende bud på stenbiderrogn næsten lige ud af landevejen.

Sådan gør du – til fire personer

100 g renset stenbiderrogn
2 bananskalotteløg – eller seks små skalotteløg
2 dl creme fraiche, skyr eller græsk yoghurt
Citronsaft
1 stor kartoffel
1 æg
1 dl mel
1/2 dl mælk
1 tsk salt
2 spsk olie
Smør eller olie til stegning

1. Snit løgene så fint som overhovedet muligt. Gem halvdelen til  at drysse oven på ved servering og kom den anden halvdel op i den skål, du skal lave vaffeldej i.

2. Skræl kartoflen og riv den groft på et rivejern op i vaffeldej-skålen.

3. Del ægget i hvider og æggeblomme. Kom blommen op i skålen til løg og kartoflerne. Kom hviderne i en anden skål. Tilsæt mel, mælk olie og salt til dejen og rør lidt rundt.

3. Piske æggehviderne helt stive og vend dem forsigtigt i vaffeldejen.

4. Varm et vaffeljern op og steg vaflerne godt sprøde – det tager længere tid, end man lige tror (måske ca. 10 minutter på vaffel). Der bliver 2-3 vafler af denne opskrift.

5. Server ca. to vaffelhjerter pr. person. Put stenbiderogn oven på vaflen og krydr med salt og peber og nogle dråber citronsaft. Kom fintsnittet skalotteløg oven på sammen med en spiseskefuld creme fraiche, skyr eller græsk yoghurt.

Velbekomme!

Vintip

IMG_1351.jpg

Server denne ret med en god hvidvin med masser af mineralitet. Jeg serverede fx den anden dag retten med denne Petit Chablis (ca. 100 kr i Mad&Vin), som var et virkelig fint valg. Det var en vin, der var god at drikke i sig selv, men de mineralske toner voksede gevaldigt og gjorde vinoplevelsen lang større, da den mødte den salte havsmag fra stenbiderrognen.

IMG_1343.jpg

19 kommentarer

  1. Hvad er det mon der gør at kartofler går så godt i spænd med rogn?

    Jeg pønser på nogle rösti lignende sager, netop toppet med stenbiderrogn!

    Din opskrift skal jeg klart prøve af på nogle gæster snart. Tak for den, Mikkel.

  2. Drugs information sheet. Prescription Drug Information, Interactions & Side.
    ivermectin 10 ml
    Read information now. Some are medicines that help people when doctors prescribe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *