Det ultranemme grydebrød – også med kerner og fuldkorn

Grydebrød med kerner og fuldkorn - Mikkel Bækgaards Madblog.jpg

Mange bager det trendy æltefri grydebrød, der er nemt at lave, og som smager fortrinligt. Og du kan sagtens bage det med fuldkorn og masser af kerner.

Stort set hver weekend bager jeg brød. Jeg bager næsten altid det såkaldte æltefri grydebrød, hvor konceptet er at bruge meget lidt gær, bare røre dejen sammen og så lade dejen hæve natten over. Så bliver dejen perfekt, og ved at bage brødet i en gryde opnår du en tilstand, der minder om en dampovn. Det får brødet til at hæve mere og giver en saftigere krumme.

Normalt bruger jeg ren ølandshvede eller almindeligt hvedemel til brødet, men det kan også sagtens bages i en grovere variant med fuldkornsmel og kerner. Det kræver bare en anelse mere arbejde, hvis der skal kerner i, for de skal trække i vand, inden de ryger i dejen, der ellers bliver for tør.

Men nemt er det, ligegyldig hvad.

Fuldkorn og kerner kræver mere væske

Brød bliver generelt bedst, hvis dejen er ret våd i det. Og netop med den æltefri metode er det nemt at gøre dejen meget våd, da du ikke skal bekymre dig om at ælte den godt.

Bruger du fuldkornsmel og kerner i brødet, skal du dog være opmærksom på, at dejen skal være endnu mere våd. Fuldkorn og kerner suger nemlig ekstra væske til sig, og dermed bliver brødet let tørt, hvis ikke dejen er meget våd.

Derfor er det også en god ide at lægge kerner i blød i vand et par timer, inden du skal lave dejen. Dermed undgår du, at kernerne suger væske fra dejen, og i stedet er mættede med vand på forhånd.

Sådan laver du fuldkorns grydebrød med kerner

Til 1 brød – målene er meget sådan cirka – prøv dig frem

3-4 dl vand til at lægger kerner i blød
3 dl blandede kerner, fx skårne rugkerner, hvedekerner etc
1/2 dl hørfrø
1/2 dl sesamfrø
750 ml vand
Gær der svarer til størrelsen på en ært
3 dl fuldkornsmel
7 dl ølandshvedemel eller almindeligt hvedmel, gerne med alle skaldele
1 håndfuld salt

1. Læg kernerne i blød i vand et par timer – gerne hele dagen, hvis det er muligt.

2. Opløs gæren i vand. Hæld vandet fra kernerne og hæld kernerne op til vandet med gæren. Tilsæt salt og rør fuldkorsmel i.

3. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og rør dejen sammen – du behøves ikke ælte. Stop, når dejen hænger sammen som en tyk grød, der stadig er meget våd. Hellere for våd end for tør.

4. Lad dejen hæve natten over eller omkring 10-12 timer.

5. Kom en tyk gryde (gerne af støbejern) med låg ind i en kold ovn og tænd den på 250 grader. Sørg for at gryden og ovnen er helt brændende varm, når du skal til at bage.

6. Tag dejen ud af skålen og fold den forsigtigt et par gange ind over sig selv. Kom dejen i gryden, sæt låget på og kom gryden i ovnen.

7. Bag først i 30 minutter med låg på.

8. Tag låget af og skru ned til 225 grader og bag yderligere 15 minutter.

9. Tag gryden ud af ovnen og tag brødet ud. Lad det køle godt af inden servering – er brødet for varmt, er det umuligt at skære.

Velbekomme!

12 kommentarer

  1. Some trends of drugs. Comprehensive side effect and adverse reaction information.
    buy ivermectin uk
    All trends of medicament. Learn about the side effects, dosages, and interactions.

  2. Some are medicines that help people when doctors prescribe. Medscape Drugs & Diseases.
    ivermectin cream 5%
    Learn about the side effects, dosages, and interactions. Commonly Used Drugs Charts.

Skriv et svar til ThomasTrita Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *