Stegte aubergineskiver med lagret pecorino, god balsamico og rosmarin

Stegte aubergineskiver med lagret pecorino, god balsamico og rosmarin

På min efterårsferie i Italien for nylig lavede jeg denne lækre ret, som egentlig både kan fungere som en forret og en dessert, alt efter humør. Vi havde købt en virkelig intens, tør og lagret pecorino-ost, som jeg serverede ovenpå nogle stegte aubergineskiver. Det hele blev overhældt med en tyk, gammel balsamico, der nærmest var sirupsagtig, og drysset med friske, hakkede rosmarinblade fra sommerhusets have.

Resultatet var en et rart sammenspil mellem den sprøde aubergine, de tørre, lagrede ost og den sur-søde eddike. Vi spiste den bare helt simpelt, men jeg tror det kunne have været vidunderligt med lidt pære til, der evt. kunne vendes i lidt honning og rosmarin. Måske endda at et par valnødder kunne gøre sig godt til.

Sammen med en gammel portvin eller anden kraftig rød dessertvin, vil du her også have en god raffineret dessert.

Sådan gør du – til to personer

4 små skiver aubergine (eller to store)
Lidt mel
Olivenolie til stegning
En gammel lagret pecorino – du kan også bruge en god parmesan
2 tsk virkelig god og lagret balsamico (gerne ti- eller tolvårs, men du kan også i en snæver håndvending bruge balsamico-glace)
Finthakket frisk rosmarin
Evt. lidt frisk pære

1. Skær et par ultratynde aubergineskiver. Vend dem i mel og steg dem et minuts tid på hver side i rigeligt olie, til de er gyldne og let sprøde. Tag skiverne af og læg dem på fedtsugende papir.

2. Server aubergineskiverne med små stykker pecorino, finthakket rosmarin og overhældt med en smule balsamico.

Velbekomme!

2 kommentarer

Skriv et svar til Ideer til nytårsmenuen - Mikkel Bækgaards Madblog Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *