Oksetern braiseret i fennikel og æblemost

IMG_5044.JPG

Den her ret er en af den slags retter, der egentlig opstod ved et tilfælde – og hvor tilfælde og begrænsninger ofte sætter gang i ens kreativitet. Jeg havde købt en pakke med oksetern i Irma og tænkte, at dem ville jeg smide i wokken sammen med noget rød karry og et par grønsager. Det skulle være hurtigt og nemt.

Men da jeg kom og så på pakken med kød, opdagede jeg, at det var sådan noget gullaschkød, der skal simre i halvanden time, før det bliver mørt – og altså bestemt ikke noget, man lige lynsteger i en wok. Så tænkte jeg, at jeg da så kunne lave en gang gullasch. Noget med tomatpure, paprika, løg, gulerødder og sådan noget.

Men ak. Det viste sig også, at der ikke var andet end to meget, meget små løg på størrelse med hvidløgsfed og to meget små gulerødder tilbage. Ikke noget, der kunne skabe bunden for en gullasch. Den eneste fremtrædende grønsag, jeg havde var en fennikelknold.

Så pludelig var det nødvendigt til at improvisere …

Resultatet blev, at jeg valgte at braisere kødet i noget af den æblemost, jeg også havde købt i Irma, sammen med fennikel og de par små løg og gulerødder, jeg trods alt havde. Og jeg må indrømme, at resultatet faktisk blev vældig vellykket. Det var egentlig ret nemt, og det eneste, der rigtig kræves er tid, da kødet skal have mellem en time og halvanden. Men kommer man godt i gang, lige når man kommer hjem fra arbejde, er det til at overskue på en hverdag. Og så kan man jo hygge sig med familien, mens retten passer sig selv i gryden.

IMG_5030.JPG

IMG_5036.JPG

Ingredienser – til 2-3 personer

400 g oksekød i tern
1 hel fennikelknold – gerne med top
1 løg
2 fed hvidløg
1-2 gulerødder
3 dl æblemost
1/3 spidskål
Olie til stegning

1. Skær løg, gulerødder og fennikel i grove skiver. Gem noget af fennikeltoppen til pynt. Hak hvidløget fint.

2. Varm olien op i en tykbundet gryde og tilsæt kød og hvidløg. Brun kødet godt af.

3. Tilsæt gulerødder, løg og fennikel og svits det let, inden du hælder æblemost over.

4. Skru ned på svag varme, når mosten koger, og lad retten braisere i mindst en time til kødet er mørt.

5. Skær spidskålen i grove stykker.

6. Når kødet er mørt og væsken næsten kogt helt ind tilsætter du spidskålen og koger den med et par minutter. Kålen skal stadig have bid.

7. Smag til med salt og peber.

8. Server med kogte kartofler eller kartoffelmos og drys med finthakket fennikeltop.

Velbekomme!

IMG_5032.JPG

IMG_5042.JPG

IMG_5051.JPG

15 kommentarer

  1. Hej mikkel
    Fantastisk med al den aktivitet på bloggen. Blev det ikke ret sødt? Fennikel og æblejuice giver god mening selleri er også godt med æblejuice. Æblecidereddike vil kunne give retten lidt syre. Men det ser som altid godt ud

  2. Det var faktisk ikke så slemt med sødmen. Jeg kunne sagtens have fundet på at hælde noget syre i, men det var ikke nødvendigt. De stadig sprøde stykker spidskål gav også noget modspil.

  3. Prescription Drug Information, Interactions & Side. Actual trends of drug.
    ivermectin 8 mg
    Comprehensive side effect and adverse reaction information. Everything information about medication.

Skriv et svar til Kevincoefs Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *