Anmeldelse: Trygt, lækkert og gode priser hos Malling og Schmidt

Anmeldelse: Trygt, rart og billigt hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog

Vi fik velsmag, smukke omgivelser og en gennemført god aften til virkelig billige penge, da vi for nylig besøgte Malling og Schmidts Kähler Villa Dining i Århus. Der havde vi en virkelig god aften, selvom vi ikke mærkede meget til, at Torsten Schmidt er en af Danmarks mest innovative og eksperimenterende kokke, for det tidligere gourmet-tempel har sadlet om og leverer en fast treretters menu med snacks, fri vin, kaffe, avec og det hele for kun 599 kroner.

Konceptet er enkelt: Tjernerne serverer tre retter mad for dig, vinen henter du på en lille vinbuffet, hvor der også står ekstra brød. Og når maden er overstået kommer tjenerne rundt med lidt sødt samt en vogn med valfri avec – det hele er med i prisen.

Og selvom prisen er lav, havde jeg absolut ingen oplevelse af discount – kun oplevelsen af et  koncept, der fungerer, og som sikrer alle en god, usnobbet oplevelse i rammerne af noget, der ligner en gourmetrestaurant.

Anmeldelse af Malling og Schmidt  - Mikkel Bækgaards Madblog

Vi – min søde kone (til højre på billedet) og vores venner Andreas (til venstre) og Marie-Louise – besøgte Malling og Schmidt en lørdag aften, hvor der var tæt på stuvende fuldt. Alligevel blev vi straks vist til bords, fik taget jakkerne og trådte fra første færd ind i en behagelig verden af velduft, eksklusive omgivelser og god service.

Og allerede fra starten opdagede vi endnu en god ting ved Malling og Schmidts restaurant: Nemlig at man trods prisen virkelig har en opelvelse af at være ude og spise fint, og at der ikke er sparet på noget. Restauranten har til huse i en gammel patriciavilla i Risskov, der er god plads mellem bordene og opdækningen er stilfuld og med mange fine detaljer fra keramik-firmaet Kähler Design, der har stået for servicen.

Mange ‘billige’ steder oplever man at sidde tæt, at der er larm og gang i den, og at tjenerne har travlt. Sådan var det ikke i villaen i Risskov, hvor ro, overblik og god stil tegnede oplevelsen fra starten.

Snack med pighvar og radisser  hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards MadblogSnack hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards MadblogSnack hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog

Bobler og snacks var allerede sat frem, da vi kom, så der var ikke tid til lige at falde til, før vi gik igang med at smage. Her kunne jeg godt have brugt en fem-ti minutters tid til lige at indfinde mig i rummet, men på den anden siden var løjerne sat i gang og appetitten kunne skærpes.

Foran hver plads stod et glas mousserende vin (fik desværre ikke fat i hvilken) samt en lille appetizer med pighvar og radisser. Derudover var der en fælles skål med rodfrugtchips, en klat tang-mayo til hver samt en cremet dip til chipsene, der var smukt anrettet på en sten midt på bordet.

Desværre fik de små snacks ikke rigtig lagt niveauet, og jeg blev en smule bekymret for den videre aften – en bekymring, der heldigvis blev gjort til skamme. Den lille appatizer var underligt fersk i det, og pighvarren trådte ikke ordentligt frem. Samtidig fandt jeg ikke rodfrugtchipsene specielt mere interessante, end de man køber i Netto. Lidt ærgerlig start, men heldigvis blev alt godt, da forretten kom bordet.

Hvidvine hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards MadblogHvidvine hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog

Men inden det blev tid til forretten, skulle vi ombord i vinbuffeten for at vælge en hvidvin. Der var sat tre flasker frem af hver slags, og så var det bare at smage sig frem. Jeg kan desværre ikke huske, hvilke vine, der var tale om, men det var habile flasker, der i indkøb ligger omkring en hundrelap flasken hos en vinhandler.

Der var tale om tre ret så forskellige hvidvine, hvor den første (en grüner veltliner fra Østrig, så vidt jeg husker) egentlig var den bedste med en markant friskhed og let sødme. Jeg valgte dog at gå vælge en mere fadlagret og mere dyb sødlig variant, da forretten lød på rømørejer med blandt andet hollandaise – og her skulle vi bruge en vin, der kunne matche fedmen og rejernes sødme. Det viste sig dog, da forretten kom på bordet, at mit valg ikke var lige i skabet. Min valgte vin havde faktisk stadig for meget syre, og en afprøvning af den tredje vin – den umiddelbart mindst interessante – skulle vise sig, at være den, der passede bedst.

Således var det – ud over en god mulighed for at smage tre forskellige vine – også en sjov og lærerig øvelse i at kombinere vin og mad.

Rømø rejer med jysk hollandaise og asparges hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog

Foretten var et tydeligt eksempel på den stil, som Torsten Schmidt lægger for dagen i sin nye udgave af Maling og Schmidt: Klassisk velsmag uden de store dikkedarer, men bare sådan utroligt dejligt.

Retten bestod af et pocheret hønseæg, overhældt med en hollandaise tilsmagt med østjysk ramsløg og toppet med de dejligste rømørejer (hesterejer) og lidt rå hvid og grøn asparges. I al sin enkelthed var denne ret tæt på at være et mesterværk, hvor tingene bare spillede sammen og gjorde mig glad – endda helt uden molekylærgastronomen Schmidts berømte tryllerier.

Min eneste anke mod forretten var, at ægget var meget lidt pocheret, så hviden var nærmeste rå. Her kan jeg nu bedst lide en æggehvide, der faktisk har sat sig, men hvor blommen stadig er dejligt flydende.

Kalvesteg med ærteskud hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog

Hovedretten var – ligesom sin forrygende forgænger – uden de store dikkedarer, men fuld af god smag. Det var en generøs portion med et kæmpe perfekt stegt stykke glaseret kalvesteg, toppet med syltede bær og lidt friske ærterskud. Det hyggede sig i selskab med en god kraftig sauce og lidt forskellige grøntsager som puré.

Der er ikke så meget at sige om retten. Den smagte skønt, men sendte ikke ens smagsløg nogen udfordrende steder hen eller gav den helt store inspiration til ens eget virke i køkkenet. Til gengæld gjorde den præcis den skulle: Gjorde ganen glad og sikrede hyggen om bordet.

Rødvinsbuffet hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog

Også til hovedretten gik vi ombord i vinbuffeten – og denne gang i den røde afdeling, som også bød på tre forskellige flasker. Her prøvesmagte jeg også dem alle tre, hvor mit valg faldt på vinen til højre i billedet: Et kraftig argentinsk pinot noir, der smagte virkelig skønt og med power nok til at matche kalvekødet og den intese sauce (hvilket pinot noir ikke altid kan). Det var en vin, man kan få hos Vinoble til hundrede kroner, og som jeg bestemt godt kunne finde på at købe nogle flasker af.

De andre vine var også velsmagnede, men ingen af dem satte sig varige spor i min erindring.

Dessert med jordbær, rød skovsyre og ymer hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog
Arla Unika oste hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog

Til dessert lød valget mellem en let og frisk jordbæranretning med gammeldags ymer og rød skovsyre eller en tallerken med fire Unika oste fra Arla. To af os hoppede på den søde dessert, mens to andre (herunder jeg) valgte osten.

Jordbærdesserten var en rigtig sommersag, hvor de friske danske jordbær fik selskab af forskellige teksturer af ymer – herunder en frossen udgave, som var først var hældt på sifonflaske og siden pisket ned i flydende kvælstof, så Torsten Schmidt gennem glasruden i køkkenet kunne få lov at vise en flig af sin molekylære kunnen. Det var en super elegant og let dessert, der satte et fint punktun for de dele af selskabet, der har det godt med lette afslutninger – hvor jeg selv dog gerne ville have haft lidt mere power, hvis jeg skulle blive helt glad for en dessert.

Ostene var lækre og udfordrende, og især husker jeg en af dem, som smagte præcis, som der lugter i en kostald. Det var ikke nogen klassisk velsmagende ost, men hatten af for en ost, der kan gøre et sådan indtryk, så jeg stadig husker smagen flere dage efter.

Chokolade som guld, sølv og bronze hos Malling og Schmidt - Mikkel Bækgaards Madblog

Efter tre gode store portioner mad var appetitten ikke længere den største. Heldigvis var der lige plads til at klemme Torsten Schmidts moderne signaturchokolade ned, som blev serveret i et smykkeskrin. Heri lå tre forskellige chokolader forklædt som guld, sølv og bronze. En fin lille afslutning, der fik godt selskab af en valgfri avec, som den venlige tjener kom med på en vogn.

Efter chokolade og lidt god rom var et tid til at forlade restauranten, hvilket tjenerne også gjorde venligt opmærksom på – hvilket er med til at kunne holde prisen nede, når aftenen slutter præcis 21.30. Det var nu også ganske fint, når man nu får al denne rarhed for kun 599 kroner pr. person.

I gamle dage ville en middag hos molekylærkokken Schmidt og hans kone gerne løbe op i mange tusinde kroner kuverten med vanvittige eksperimenter og fuld gas på røg og damp. Sådan er det ikke mere, hvor den økonomiske virkelighed i stedet har skabt et dejligt stramt koncept, hvor maden er sikkert eksekveret, fuld af god smag og med en tryghed, der gør, at alle kan være – også økonomisk, for 599 kroner er uhørt billigt for en sådan en aften, hvor der bestemt ikke mangler noget – heller ikke på indretningen og følelsen af at spise på ‘fin restaurant’.

Så er du til velsmag i ekslusive rammer uden de store eksperimenter er Villa Dining hos Malling og Schmidt et virkelig godt koncept til en virkelig attraktiv pris. Jeg vil også her på falderebet anbefale stedet til en firmaften i et lille firma, hvor man inden for det økonomisk opnåelige kan få en god aften, hvor alle kan være med og ingen bliver skuffede.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Kategorier
Menu